Det er op ad bakke for central klimaindsats: 75 pct. af de lavbundsarealer, der er søgt udtaget indtil nu, er kendt "ikke egnede".
Udtagning af lavbundsjorde er tiltænkt en helt central rolle i landbrugets klimaindsats, og regeringen har afsat to mia. kroner til formålet over de næste 10 år.
Men de foreløbige erfaringer med lavbundsprojekter tyder på, at det ikke er en enkelt øvelse at få indsatsen på skinner.
Erfaringerne med den eksisterende lavbundsordning viser, at der i årene 2014 til 2018 kun er realiseret 13 ud af 81 ansøgte lavbundsprojekter, og at 75 procent af det samlede, ansøgte areal er dumpet og kendt "ikke egnet til realisering" af Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.
Fosfor spænder ben
I en tredjedel af sagerne er det fosfor, der spænder ben for projekterne, som den største enkeltstående barriere.
Et af kravene til lavbundsprojekter er, at de ikke må øge udledningen af fosfor til vandmiljøet - men det er der i mange tilfælde risiko for, at de gør, når de lave arealer gøres vandlidende.
En tredjedel af lavbundsprojekterne dumper derfor på fosforudledning.
Andre årsager til, at projekterne ikke kan gennemføres, er f.eks., at arealerne har for lavt kulstofindhold eller at lodsejerne ikke er interesseret i at være med.
Det fortalte projektkonsulent Stinna Susgaard Filsø, Seges, i et indlæg om udtagning af lavbundsjorde som klimavirkemiddel på plantekongressen i Herning.
"Vi er nødt til at hæve succesraten fremadrettet, hvis vi skal i mål med det her", sagde hun.
Krav er lempet
Kriterierne for tilskud til lavbundsprojekter er dog netop blevet lempet med virkning fra årsskiftet.
Bl.a er kravet til kulstofindhold på projektarealet halveret, og der er på visse betingelser åbnet op for, at man kan realisere lavbundsprojekter i kystvandoplande uden kvælstofindsatsbehov.
"Det fjerner to væsentlige barrierer. Men hvordan tackler vi fosforproblematikken?", sagde Stinna Susgaard Filsø.
Fosfor kan afværges
Det har chefforsker ved Seges Charlotte Kjærgaard, der tidligere har arbejdet som forsker ved Aarhus Universitet, nogle bud på.
"Vi kan ikke komme uden om, at der er lavbundsarealer, som det ikke er realistisk at udtage. Hvis vi skal, må vi iværksætte tiltag, og her er der fire muligheder", sagde hun og listede op:
Høst af biomasse på arealerne kan over tid udhule den fosforpulje, der er ophobet i jorden, men er ikke en løsning på den korte bane.
En anden mulighed er bortgravning af topjord eller dybdepløjning, som kan være en mulighed på arealer med en meget høj fosfor-pulje.
En tredje løsning kan være en barriere eller bræmme, som kan reducere fosfor i den overfladiske afstrømning til vandløb.
Sidste løsning hun fremhæver, og som har vist sig effektivt i forsøgsanlæg, er fosforretention via fældningsbassiner.
"Det kan være ganske effektivt og har i forsøgsanlæg givet en retention på 85 pct.", sagde Charlotte Kjærgaard.
Hun advarede mod at undervurdere fosforproblematikken. Om afværgeforanstaltningerne er realiserbare, er et spørgsmål om økonomi, sagde hun.
Hun pegede samtidig på behovet for at mere styr på de komplicerede forhold om vandets strømning i jorden, forhold som er afgørende for, om et areal er en potentiel fosforbombe eller ikke.
"Fosfor er under alle omstændigheder en problematik, vi er nødt til at forholde os til".
