Lave svinepriser giver stigende antal konkurser i september

I forhold til samme måned sidste år er antallet af konkurser steget i september måned.

I følge seneste konkursopgørelse fra Danmarks Statistik var der 16 konkurser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i September.

Det er seks mere end i september sidste år, hvor antallet var 10.

I september er der, ifølge Klaus Kaiser, en stigning i antallet af konkurser målt som løbende 12 måneder fra 147 til 153.

"Som altid er tallene præget af sæsonmæssige forhold, hvorfor vi jo foretrækker at se det på 12 måneder basis", siger erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Klaus Kaiser til landbrugsavisen.dk.

konkurser landbrug seges
Grafik: Seges

Den væsentligste årsag til stigningen skal findes i de lave svinepriser.

"Tørkens effekt vil først for alvor ses over vinteren, når foderlagre begynder at slippe op, og der skal købes dyr erstatningsfoder. Stigningen skal dog ikke overdramatiseres, da AC Farmings konkurs alene øger antallet af konkurser med seks i september," forklarer han.

Men trenden er opadgående og der kommer formentlig yderligere stigning i antallet i kølvandet på tørken.

"Tilbage står dog, at trenden har været stigende siden årsskiftet, og at vi formentlig vil se en yderligere stigning i den kommende måneder, når tørken begynder at påvirke konkurstallene", siger Klaus Kaiser.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle