Lavere elpriser får PSO-lempelser til at fordufte

Trods lavere elpriser, stiger PSO-afgiften. Det kommer til at koste dansk erhverv på økonomien men også konkurrencedygtigheden, siger branchedirektør i Dansk Industri.

Lavere elpriser lyder som en god ting, men det kommer til at koste dansk erhverv på PSO-afgiften, skriver Børsen.

Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser, at halvdelen af milliardlempelserne, regeringen lovede i forbindelse med vækstpakken, forsvinder.

Regeringen lovede lempelser for 13 mia. kr. på PSO-afgiften, men PSO-afgiften er afhængig af elprisen, så hvis elprisen er lavere, så bliver PSO-afgiften højere, for at sikre grønne anlæg en fast indtægt.

Afgiften betales over elregningen og dækker over omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilskud til vedvarende energi og forskning i udvikling af miljøvenlig energiproduktion, en udgift der koster for energitunge virksomheder.

Svært at konkurrere

Ifølge beregninger fra DI kommer elprisen til at ligge i et stadie omkring 220 kr. pr. mWh frem mod 2020, hvilket betyder, at PSO-afgifterne bliver højere end regeringen lovede i forbindelse med vækstpakken.

De høje afgifter gør, at dansk erhverv får svært ved at konkurrere, siger Troels Ranis, branchedirektør ved energi- og klimapolitik, DI.

"Den stigende PSO-afgift gør, at vi ikke er konkurrencedygtige med nærmarkederne omkring os, som vi normalt sammenligner os med, for den høje PSO-afgift skaber bare en endnu større forskel til konkurrenterne. Der er brug for at lukke hullet."

Beregningerne kommer på en dag, hvor en stor energikonference om balancen mellem grøn omstilling og et konkurrencedygtigt erhvervsliv finder sted på Christiansborg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle