Laveste hudepriser i 7 år

Læder og skind har det svært. Trods 6 procent flere huder end sidste år, endte omsætningen som den laveste i fem år.

Afsætningen af huder som læder og skind har det svært. Det viser regnskabet fra det danske hude-andelsselskab Scan-Hide fra sydfynske Vester Skerninge.

Trods en stigning på 6 procent i leverancerne til 1,2 mio. huder fik selskabet en tilbagegang i omsætningen fra 690 mio. kr. til 683 mio. kr., viser regnskabet.

Helt konkret endte afregningen pr. hud på 414 kr - det laveste niveau i 7 år.

Højeste niveau var i 13/14, hvor man betalte hele 534 kroner for en hud til ejerne, de danske slagteriselskaber med Danish Crown som den dominerende. Hudeprisen udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede notering for kreaturer med over ti procent af afregningen.

Årsagen til prisdykket, der alene det sidste år har været på 10 procent, skyldes skift i modetrends, samt at aftagere som bilindustri, taskeproducenter og skofabrikanter i højere grad skifter til alternativer til læder i deres produkter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle