LDM finder mangel på alternativer til non-GM-krav dybt kritisabelt fra Arla.
Senest 1. juli skal alle danske Arla-andelshavere have indledt omlægningen til non-GM mælk. Ellers vil de fra efteråret overgå til at være kontraktleverandrører med væsentlige reduktioner i mælkepris og et helt bortfald af den vanlige efterbetaling fra mejeriselskabet.
Men hele overgangen til non-GM status herhjemme vækker kritik fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters formand Kjartan Poulsen.
"Det er dybt kritisabelt forløb. Arla har ikke fremlagt beregninger på, hvad der er af besparelser ved at vi alle skal overgå til non-GM og man kan ikke se en kontrakt på forhånd for, hvad der sker, hvis man ikke vil skrive under på omlægning", mener han.
"Det er ikke i orden, at man behandler sine leverandører på den her måde. Vi mener, at det måske er tæt på, at man overtræder det nye EU-direktiv UTC om unfair tradin practice", siger formanden.
Han tilføjer, at LDM er klar til at se på at yde hjælp med rådgivning, hvis nogen medlemmer ønsker assistance.
Forringer konkurrenceevne at levere non-GM
I weekendens LandbrugsAvisen fortalte tre mælkeproducenter, at de vægrer sig ved at lægge om eller er klar til at lægge tilbage til traditionel GM-produktion, fordi de finder vilkårene for dårlige. Især det, at foderpriserne er steget så meget, at tillægget på en eurocent per kilo fra Arla for nonGM ifølge producenterne ikke slår til, problematisk.
»Jeg er klar til at lægge tilbage, hvis jeg kan finde et smuthul i Arlas regler«, konstaterer Torben Toft Bro fra Tarm, der lagde om allerede til nytår.
»Tillægget for non-GM kan slet ikke hamle op med de foderpriser, vi oplever. Min konkurrenceevne er blevet væsentligt forringet af at levere non-GM mælk«, siger han.
Flere af producenterne er dog også kritiske over for det, de mener er brug af tvang frem for at gøre det frivilligt, hvad producenterne vil levere.
"Jeg er modstander af, at vi skal have trukket tingene ned over hovedet. Jeg kunne godt have fundet på at søge om at lægge om til non-GM, dengang det var drikkemælken, hvis jeg kunne se forretning i det. Men jeg er modstander af tvang. De har ikke undersøgt det godt nok, synes jeg«, forklarer Torben Kragh, der nu leder efter et nyt mejeri til sine årlige 9 mio. kg mælk fra Henne.
Koster dyrt med dobbelt system
Steen Nørgaard Madsen, medlem af Arlas bestyrelse og formand for det danske landeråd påpeger dog, at Arla gør tiltaget for at høste størst mulige besparelser på indtransporten - og at der nu kun mangler 50 leverandører, der kan lægge om. Det skal ses i forhold til omkring 2000 mælkeproducenter herhjemme, der alle havde frist til 1. juli til at starte omlægningen.
Han håber, at alle følger med over i den nye standard, så Arla ikke skal til at have kontraktleverandører i Danmark.
»Hvis nogle stadig leverer GM-mælk, vil vi skulle have særlige tanke, ekstra rengøring og en masse ting at holde styr på. Det er en stor fordel, at vi ikke skal holde det adskilt længere. Sammenholdt med, at vi ser flere kunder, der efterspørger GM-fri, er det vores bestemte vurdering, at det samlet set for os alle sammen vil være en fordel at skifte«.
Steen Nørgaard Madsen medgiver dog, at sojapriserne har taget et kraftigt svin opad, og at det forringer forretningsmuligheden for mange.
»Priserne er steget, men det er de også på konventionel soja. Det kan sagtens være, at man er nødt til at lave sin foderplan om. Der er gode forsøg, der viser, at man godt kan fodre køer uden soja og nå samme ydelse. Mange har allerede ændret i deres foderplaner«, siger han og kalder det ’en skam’, at nogle er så kritiske over for tiltaget.
- Forventer du, at alle kommer med i non-GM?
»Det tror og håber jeg bestemt. Vi skal se på mulighederne, frem for forhindringerne«.
