LDM: Nu skal vi have de Arla-dokumenter

Efter længere tids strid om vedtægter og dokumenter, tager LDM, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter nu et alvorligt skridt frem for at forlange indsigt i deres eget selskab, Arla Foods.

For nu skal de væsentlige papirer, der ligger som dokumentation for vigtige beslutninger om mælkeprisen, lægges frem for repræsentanskabsmedlemmerne, insisterer foreningen på.

"Der er for nylig afsagt en dom i højesteret, der siger, at man kan få aktindsigt", forklarer formand Kjartan Poulsen fra foreningen, der i går sendte den anmodning om isoleret bevisoptagelse til Arla, der skal sikre udlevering af ni centrale dokumenter.

Det er dokumenter, der betegner bestyrelsens grundlag for at lave fradrag og tillæg til mælkeprisen, blandt andet på non-gm, klimatillæg og den omdiskuterede svenske sommermælk.

Dokumenter, som LDM og de fem repræsentantskabsmedlemmer, der står bag kravet om aktindsigt, gennem længere tid har forsøgt at få fat i via de gængse kanaler i Arla Foods ejervalgte system, men som de har fået afslag på at få lov at se.

Forventer du, at Arla vil udlevere papirerne, når de flere gange har afvist det?

"Det går jeg da ud fra. Når der ligger domsafgørelser på, at man skal udlevere, så er det vel tidsspilde, spil af penge og noget pjat, hvis man vil trække sagen i retten. Især når en dommer, hvis vi endelig skal mødes i retten, hurtigt vil sige, at der er en højesteretsafgørelse på, at vi har krav på at se dem", mener Kjartan Poulsen.

Repræsentantskabet vælger bestyrelsen og er øverste myndighed. Men der er vel også nogle ting, der er forretningshemmeligheder i så stort et selskab som Arla?

"Ja, men så kunne man jo tage de repræsentantskabsmedlemmer, der beder om indsigt ind i et hemmeligt rum og give dem indsigt. Repræsentantskabet er Arlas øverste myndighed og det kan ikke hjælpe noget, at de ikke får indsigt. Og lille jeg får lov at se alt - det forventer jeg ikke. Men repræsentantskabet skal kunne", siger han og tilføjer:

"Vi kan se, at bestyrelsen læser vedtægterne, så de kan lave veganske produkter, selv om der tydeligt står, at de må beskæftige sig med mælk fra andelshaverne og ikke andet".

Kan den her sag ikke ende med at påvirke det kommercielle i Arla?

"Ja, det kan det godt. Man kan have taget kommcercielle beslutninger, som måske strider mod vedtægterne. Men så må det være sådan og vi er nødt til at vide det. Vi er nødt til at at kunne stole på, hvad der står i vedtægterne. Vedtægterne i et selskab er grundloven, og de spilleregler er man nødt til at følge. Ellers ved ingen af os, hvor vi er på vej hen, så kan vi jo gå i alle retninger".

Den seneste medlemsundersøgelse i Arla viste ikke stor opbakning. Risikerer I ikke at sparke til spliden med dette tiltag?

"Du skal vende den om. For folk kan godt høre, at der er nogle, der spørger og ikke får nogen svar. Det bliver man træt af. I starten var det ikke alle, der forstod, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Men da de så hørte, at det handlede om, at naboen kan få et tillæg, som de ikke selv kan få - uden at der er en begrundelse for det, så kom mange flere med".

Arla er jo multinational, også på ejersiden. Men er det her et rent dansk anliggende?

"Indtil videre er det rent dansk. Jeg snakker med leverandører i andre lande, men der er et formidlingsproblem, for de forstår ikke det, at vi er et andelsselskab. Altså, de forstår kooperativet, men ikke det, at der også er en mindretalsbeskyttelse. At man i et amba ikke bare kan have flertal og så overruler det alt".

I har jo flere gange truet med det her tiltag, men også vægret jer fra at tage det. Hvad er det værste, der kan ske, nu hvor I jo rent faktisk gør det?

"Det værste er, hvis vi skal til at bruge meget tid på retssager, hvor vi frem og tilbage skal sende papirer til hinanden. Det bliver vi hverken rigere eller bedre af.

Arla oplyser tirsdag eftermiddag, at man pt ikke har kommentarer til sagen.

opdateret kl 18.06 med Arlas kommentar.