Arla trækker nu en afgørelse af sagen mellem fem valgte andelshavere og Arla i yderligere langdrag, lyder det fra LDM.
Når Arla og fem af selskabets ejere skal mødes i retten 13. august er der nu kommet endnu en 'hurdle' inden en endelig afgørelse af søgsmålet.
Arla har nemlig ønsket, at retten først skal tage stilling til, om de fem valgte repræsentanter overhovedet har såkaldt retlig interesse i sagen, og om alle procedurer er overholdt korrekt.
Det skriver LDM, Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter, i en ekstraudgave af deres ugebrev.
Dermed bliver sagen trukket i yderligere langdrag og svaret på det egentlige spørgsmål , om fem valgte Arla-ejere har ret til at få indsigt i en række centrale dokumenter via de andelsretlige grundprincipper og retten til edition, eller om det derimod er Arla selv og selskabets øverste myndighed, nemlig repræsentantskabet, der kan tage beslutning om indsigt eller ej, udskudt yderligere.
Helt konkret savner de fem ejere dokumentation for, at blandt andet mejeriets tildeling af et tidligere tillæg til svenske mælkeproducenter var i overensstemmelse med vedtægten, som beskriver, at der skal foreligge overordnede retningslinjer fra repræsentantskabet. Retningslinjer som tilsyneladende ikke findes.
"Penge, som i givet fald bruges til et uberettigede tillæg, går fra de øvrige andelshaveres mælkepris, derfor har LDM og de fem repræsentanter bedt retten afgøre, om de fem har ret til indsigten eller ej," forklarer LDM i ugebrevet og fortsætter:
"Repræsentanternes ret til indsigt i bestyrelsens principper og vedtagelser kan der næppe stilles spørgsmål ved. LDM har ikke mødt en eneste med indsigt i andelsret, som benægter ejernes ret til indsigt, det være sig professorer, andelsforsker eller advokater".
"Uforståeligt"
LDM mener på den baggrund, at det er uforståeligt, at Arla fastholder, at ejerne ikke har ret til indsigt. Det er en ret, som enhver ejer har i Danmark.
"Arla forsøger tilsyneladende at blande afregningsprincipper og forretningshensyn. I princippet ændrer det ikke på retten til indsigt, men de fem er udelukkende interesserede i at få fremlagt materiale, som beviser, at grundlaget er i orden, at alle andelshavere behandles ens og at alle tillæg finansieres af øget indtjening på den indvejede mælk og kun dækker producenternes meromkostninger", lyder det i ugebrevet.
Indgivet i januar
Sagen blev indgivet til Retten i Aarhus i januar, efter de fem repræsentantskabsmedlemmer i en periode forgæves havde forsøgt at få fat i papirer eller oplysninger omkring mejeriselskabets praksis og nedskrevne retningslinjer for blandt andet udbetaling af tillæg via Arlas interne kanaler. Da dette ikke kunne lade sig gøre, valgte de at gå rettens vej med et såkaldt krav om edition.
For Arla der er et andelsselskab mener de, at retten til edition, der ligner aktindsigt, er udvidet i forhold til andre selskabstyper. Derimod mener Arla, at der er tale om forretningsfølsomme oplysninger, der ikke kan deles med andre end bestyrelsen. Dette har selskabets øverste myndighed, nemlig repræsentantskabet, som de fem kritikere er en del af, siden bakket op med stort flertal.
