Lego-ejers gods anlægger minivådområde

Et nyt minivådområde på Schelenborg Gods skal rense vandet fra cirka 92 hektar landbrugsjord.

Schelenborg Gods, der er ejet af lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, har taget de første spadestik til et 10.400 kvadratmeter stort minivådområde. 

Det skriver Fyns Stiftstidende. 

"Det gør vi, fordi det er et af de her virkemidler, man gerne vil have landbruget til at bruge for at reducere kvælstof og mindske påvirkningen af vandmiljøet. Og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe naturen, fortæller direktør på Scheelenborg Gods, Niels Skifter.

Projektet vil anslået  rense drænvandet fra cirka 92 hektar landbrugsjord og skal være færdigt i løbet af sommeren.

Godsdirektøren fortæller til mediet, at de gerne vil lave flere minivådområder, men at der ikke er bestemt nogle præcise placeringer endnu. 

Schelenborg Godshar cirka 500 hektar landbrugsjord.

Minus-regnskab

Godset huser også Stutteri Ask, der også ejes af familien. Stutteriet avler varmblodsheste med springafstamning. 

Godset offentliggjorde regnskab i starten af maj måned og det viste et svimlende underskud på 41 mio. kr.

Dermed indkasserede familien Kirk Kristiansen, sit sjette, men også suverænt største underskud, i træk på ejerskabet af godset, der ligger i Martofte ved Kerteminde.

Baggrunden for afklapsningen i regnskabstallene er en nedskrivning på hele 45 mio. kr. på en nyopført opvisningshal med tilhørende udendørs ridebane, fremgår det af ledelsesberetningen til regnskabet.

Keld Kirk Kristiansen købte Schelenborg Gods i 1982 af familien Juel-Brockdorff

 

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle