Lely Voyager driver køerne hjem

Lely har udviklet en ny robot, Lely Voyager, der dels kan tildele frisk græs som stribeafgræsning, dels kan drive køerne hjem til malkning.

Systemet fungerer med to robotter med hegnstråd imellem. Hastigheden, de bevæger sig med, kan justeres efter kvægbrugerens ønske. Robotterne synkroniseres via Bluetooth, og energien får de via solceller.

Forventet pris på Voyager-sæt med to robotter incl. transport og montering, bliver ca. 130.-135.000 dkr.

I år er der 25 Voyager testsæt til deling mellem Lely-centrene i henholdsvis Rødekro (området fra Rødekro og sydpå i Sydslesvig) samt i Sydsverige. De første aftaler med danske malkekvægbesætninger er i hus, oplyser adm. direktør Jan Brøgger Rasmussen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle