Lene fra regnskab vendte biksen og skabte et dansk eksporteventyr

I efteråret 2016 er Lene Bryde på vej op ad Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, der med sine 5.895 meter knejser over sletterne på grænsen mellem Tanzania og Kenya. Med sig har hun hele familien, manden Jan, to voksne børn og en svigerdatter. Sammen har den sportsglade og aktive familie sat sig det mål at nå toppen, og langsomt vandrer de nu længere og længere opad i den stadig tyndere luft.

Bjergbestigningen kunne være begyndelsen på historien om en succesfuld direktør, der har blikket rettet mod tinderne både privat og arbejdsmæssigt og aldrig giver op. Men Lene Bryde når aldrig op på toppen af det sneklædte bjerg. Omkring 1.000 højdemeter fra målet bliver hun ramt af højdesyge og må lade familien vandre videre. Selv bliver hun transporteret ned igen til et nærliggende hospital for at modtage ekstra ilt og ro og hvile.

»Altså, jeg var hundesyg. Men jeg synes virkelig ikke, at det var noget nederlag, at jeg ikke kom hele vejen op. Jeg havde oplevet og set en masse og haft en god vandretur, indtil jeg blev syg. Og hvis jeg ikke kan, så er det sådan, det er«, forklarer Lene Bryde.

Sådan er det

Vendingen ’så er det sådan, det er’ går igen flere gange, når man snakker med Lene Bryde. Men tag ikke fejl. Det er hverken resignation eller et skuldetræk over tingenes tilstand, men derimod en realistisk vurdering af mulighederne, der gennem den sidste halve snes år har genskabt Aco Funki. Ikke af Lene Bryde helt alene. Naturligvis. Det ligger Funki-direktøren meget på sinde at fortælle, at intet havde været muligt uden det gode lederteam, solide medarbejdere i produktionen, dygtige sælgere rundt om i verden og, selvfølgelig, de kendte brands fra Funki og Egebjerg.

»Uden de ansatte og produkterne var der ingenting«, siger Lene Bryde, og det har hun naturligvis ret i. Aco Funki, der tilbage i tiden omkring finanskrisens start er et håndværkertilbud, har siden rejst sig af asken. I 2017 præsterede virksomheden en vækstrate på 66 pct. med en klar forventning om, at holde tilsvarende omsætning i 2018. Men spørgsmålet er, om der i dag var et Funki, hvis ikke det havde været for Lene Bryde.

Skæbneår

2009 er et skæbneår for inventarfabrikken Aco Funki. I løbet af de fem år, der er gået siden den tyske industrikoncern Aco med speciale i alt til dræn og afvanding i 2004 overtog aktierne i svinedivisionen, og resten af det nu hedengangne Funki gik konkurs, har virksomheden hvert år styrtblødt millioner.

Op til finanskrisen i 2008 går det fremad med økonomien i Danmark, og der bliver bygget i landbruget som aldrig før. Men alligevel lykkes det for Aco Funki at sætte penge over styr og hvert år aflevere regnskaber med blodrøde tal.

»Man kan godt undre sig over, hvordan det lykkedes for os at tabe penge i den situation, men vi havde bare ikke det rigtige setup«, erkender Lene Bryde i dag.

»Vores omkostninger var alt for store, og så var det næsten ligegyldigt, hvor meget vi solgte. Vi var simpelt hen for mange ansatte«.

Da regnskabet efter en gennemgribende omstrukturering i 2009 gøres op, er der tabt mere end 100 mio. kr., hvoraf en tredjedel tilskrives selve den turnaround, som Lene Bryde har stået i spidsen for.

For tyskerne er ikke indstillet på at skille sig af med virksomheden, men vælger at kalde Lene Bryde tilbage i direktørstolen for at redde virksomheden. Tilbage i 2005-2006 er Lene Bryde ansat som konstitueret direktør i et årstid, indtil man vælger at ansætte en anden til jobbet. Men nu får Lene Bryde tilbuddet igen, og denne gang er der ikke et midlertidigt job:

»Jeg synes, det var spændende dengang, jeg var konstitueret, men hvis jeg skal være ærlig, så var jeg nok ikke klar til jobbet som administrerende direktør på det tidspunkt. Men der var ingen dårlige vibrationer fra min side, da man ansatte en anden. Jeg valgte at blive i Funki og arbejde med regnskaber, sådan som jeg havde gjort før«.

Rydde op og afskedige

Da Lene Bryde bliver tilbudt jobbet som administrerende direktør, bliver hun overrasket:

»Jeg var sikker på, at Aco Funki ville have en, der havde salgsbrillerne på. Og det med salg er ikke min stærke side. Jeg er mest til økonomi. Jeg er den, der går op i omkostningerne, og om vi får nok ud af det, vi laver«.

Alt tyder på, at det nu var meget fornuftigt at tilbyde Lene Bryde jobbet. Foran venter nemlig en vanskelig proces med at rette den kuldsejlede inventarfabrik op. Allerførst skal der ryddes op i virksomheden, som både har for mange ansatte og alt for mange varenumre på hylderne i de store lagerhaller. Så Lene Bryde må i gang med at hælde det meste af brættet. To tredjedele af hyldevarerne, der ikke rigtig er salg i, fjernes fra lageret. Og så skal der fyres folk. 35 stole står tomme, da hun er færdig. Kun 18 af de 53 ansatte skal i fremtiden møde på arbejde.

»Det er aldrig rart at afskedige, men det var nødvendigt. Alternativet var, at vi alle forsvandt. Det skal man tænke på som den, der skriver opsigelser«, siger Lene Bryde

»Jeg var tvunget til at vælge dem, der havde flere forskellige kompetencer, for vi skulle kun være få mennesker til at lave det samme som før. Jeg startede fra en ende af og sagde til hver enkelt, i dag laver du det, i morgen skal du også lave det, er du med på vognen? Så hvis nogen ikke kunne se sig selv lave nogle andre ting også, så var det bare videre og spørge den næste i rækken«, siger Lene Bryde.

Heldigvis formår Lene Bryde at lægge de svære opsigelser bag sig, når hun om aftenen kører hjem til familien i Hjerm ved Holstebro.

»Selvfølgelig havde jeg følelser for de ansatte, men når jeg kom hjem, så tænkte jeg ikke mere på det. Det er jo ikke jordens undergang at blive afskediget. Det er heller ikke så dumt at komme videre. Jeg tænkte nok mere på, at opgaverne skulle overdrages straks, så folk kunne stoppe hurtigt. Alle, der skal blive, har dårlig samvittighed over for dem, der skal stoppe. Det giver en dårlig stemning, som man hurtigt skal prøve at gøre bedre«.

Julekort til alle

Siden 2009 er det gået støt og roligt fremad for Aco Funki med stadig stigende omsætning og arbejde til mange flere. I dag er der over hundrede ansat, og Lene Bryde overvejer alvorligt, om hun er nødt til at afskaffe en af de traditioner, som hun selv har indført.

»Siden 2009 har jeg hvert år med en enkelt undtagelse skrevet et personligt julekort til alle ansatte. Det er en god øvelse for mig at tænke over, hvad hver enkelt bidrager med til virksomheden. Men det tager altså nogle aftener at skrive til hver enkelt, når vi er så mange, så måske er det tid til at stoppe med det«, siger Lene Bryde og ser ud til endnu en gang at overveje, om traditionen alligevel skal fortsætte.

Vindergenet

»Jeg har ikke det ultimative vindergen«, siger Lene Bryde efter at vi har taget et hurtigt slag bordfodbold, som journalisten dog skal være mere end almindeligt tilfreds med ender uafgjort.

»Når jeg har gjort mit bedste, så vil jeg ikke ærgre mig bagefter, hvis tingene ikke lykkes. Men jeg vil selvfølgelig gerne vinde, og jeg går efter at skabe resultater«, siger Lene Bryde, der på en typisk arbejdsdag er at finde på Aco-Funkis adresse i Hernings nordøstlige bydel Gjellerup fra halv otte til atten.

»Det er måske nok lange arbejdsdage, men jeg er rigtig god til at holde fri, når jeg kører herfra. Jeg tager sjældent arbejde med hjem, og jeg er heller ikke den, der sidder og tjekker mail om aftenen«.

»Nogen gange har jeg arbejdet om aftenen, men så når jeg ikke så meget. Det tager jeg som udtryk for, at jeg har arbejdet nok og skal holde fri«, siger Lene Bryde og tilføjer:

»Det er op til de ansatte, om de vil arbejde om aftenen. Jeg forventer ikke, at de svarer mail efter arbejdstid, og jeg mener, at det er bedst at holde fri. Så kan man også bedre præstere, når man er på arbejde«.

Jeg tror på tal

I Aco Funkis hovedkvarter er Lene Bryde den, der tungt bevæbnet med excelark, budgetter og regnemaskine har rollen som lyseslukker, når hun bliver præsenteret for en investering, som en af de andre i ledelsen har forelsket sig i:

»Jeg tror på tal og spørger altid ind til, om der virkelig er brug for det. Det kan for eksempel være en maskine, som vi godt kunne bruge i værkstedet. Så kan de andre i ledergruppe godt se lidt trætte ude og stønne, skal vi virkelig til det igen?, når jeg spørger om kostprisen, og hvad vi kan få ud af det. Ja, det skal vi. Det er gemen økonomi, og jeg er økonomimand, og jeg vil have styr på det«.

»Det eneste, der sådan rigtig kan gøre mig sur og stresset, er, hvis vi ikke får aftalte ting til tiden. Hvis man udsætter et projekt en måned, så er man som regel stadig ikke færdig, når det igen bliver den første. Så er det bedre at komme i gang og rette til bagefter. Det værste er, hvis der ikke sker noget«, lyder det fra direktøren.

»Om jeg så bliver vred over fejl? Nej, det synes jeg ikke. Jeg kan blive træt, hvis en chauffør er kørt til Slovakiet med noget inventar, som de står og venter på i Rusland. Men det må vi jo bare gøre bedre«.

Hemmeligheden bag

For første gang under interviewet kommer vi til at berøre forskellen mellem det at være kvinde og mand, når det gælder om at lede en virksomhed. Heldigvis er det Lene Bryde selv, der leder vejen ind og ud af det minerede felt.

»Jeg tror, at jeg som kvinde tænker mere på, hvad jeg kan tillade mig at sige til medarbejderne. Mine mandlige kolleger er ikke helt så fintfølende, men jeg lytter nok mere og spørger pænt, om jeg kan få hjælp. Det skaber en god omgangstone. Mænd er mere sådan … kom nu i gang, vi gør det bare … Men jeg håber da ikke, at jeg har fået præstationsprisen, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg har gjort et godt stykke arbejde, for kønnet spiller ingen rolle - hverken positivt eller negativt. Jeg tror, hemmeligheden bag Funkis succes er, at jeg er en regnskabsperson og ikke en salgsperson«.

Funki fra fødsel til genfødsel

• 1933: Oprindelsen daterer sig til 2. januar 1933, da tømrer Sigfred Kølbæk, Hammerum, grundlagde selvstændig virksomhed under navnet ’S. Kølbæk, Tømrer- og Snedkerforretning’.
• 1933-1938: Firmanavn bliver ændret til ’Trævare- og Rugemaskinefabrikken Funki’. Funki-navnet (som i funktionalisme eller i daglig tale funkis) vælges, fordi maskinerne er funktionalistiske med jævne flader, der var lette at renholde.
• 1951-1960: Virksomheden omdannes til ’A/S Rugemaskinfabrikken Funki’. I 1959 begyndte produktionen af automatiske fodringsanlæg til fjerkræ.
• 1961-1966: FUNKI bragte i 1963 det første automatiske svinefodringsanlæg på markedet. Ny produktion samt stor eksportordre nødvendiggjorde opførelse af den første 1-plans hal på 1.000 kvm.
• 1967-1973: 1967 opbygges en afdeling for staldventilation. Fokus på automatiske svinefodringsanlæg og ventilation. I 1971 ændres navnet til ’Aktieselskabet Funki Maskinfabrik’.
• 1973-2004: 1973 solgte S. Kølbæk og E. Asgaard Funkis aktiekapital til Gascoigne Gush & Dent. I 1988 køber en række danske investorer samtlige aktier i Funki à Dansk Staldindustri A/S. Aco køber Funki i 2004.
• 2005-2006: I godt et år er Lene Bryde ansat som konstitueret direktør, indtil Aco Funki vælger at ansætte en anden som administrerende direktør. Bryde fortsætter som økonomidirektør.
• 2004-2009: I løbet af de første år efter Acos overtagelse er Funki ikke i stand til at tjene penge. Hvert år viser regnskaberne røde tal. Efter turnarounden i 2009 kan tabet gøres op til over 100 mio. kr.
• 2009: Lene Bryde ansættes som administrerende direktør og står for at vende Aco Funki. I en spektakulær reorganisering fyres over halvdelen af medarbejderne og antallet af varernumre skæres kraftigt ned. 
• 2009: Regnskabet for 2009 viser et tab på 35 mio. kr. 35 ansatte afskediges og medarbejderstaben falder fra 53 til 18. Antallet af varenumre skæres ned fra over 25.000 til knap 8.000. 
• 2010-2013: Efter det dramatiske 2009-regnskab viser de første årsregnskaber et plus på bundlinjen. Fra 2013 har Funki en formuleret vækststrategi. Danmark er vigtig, men væksten skal findes i udlandet
• 2013: Virksomheden vokser fra at være til stede i Danmark, Frankrig og Spanien til nu at have syv adresser verden over. De nye afdelinger af ACO Funki er etableret i Tyskland, Rusland, Ukraine og Kina.
• 2014: Funki overtog det konkursramte Egebjerg. De to virksomheder har opereret i nogle af de samme markeder men Egebjerg var stærke på nogle nye markeder for ACO Funki. Begge brands holdes ved lige og sælges stadig.
• 2017: Aco Funki får et resultat før skat på 9,8 mio. kr. som er det hidtil bedste resultat. Samtidig er bundlinjeresultatet næsten tidoblet på et år - fra 147.000 euro i 2016 til 1,225 mio. euro i 2017. Antallet af ansatte vokser til 99.
• 2017: Funki får en kontrakt i hus på komplet indretning af to russiske svinestalde, der hver især har plads til 6.000 søer. De to stalde producerer hver 190.000 slagtesvin, og samlet set er de to projekter det største i Aco Funkis historie.
• 2017: Lene Bryde og lederteamet tager initiativ til at etablere showroomet Danish Pig Academy med 21 andre virksomheder inden for svinebranchen. Akademiet har adresse hos Aco Funki . I dag er 22 virksomheder repræsenteret.
• 2018: Efter seks år på det kinesiske marked opretter Aco Funki en selvstændig forretningsenhed i Qingdao. Det nye firma er grundlagt for at imødekomme stigende efterspørgsel på det kinesiske marked og sikre mere salg.