Lensgreve køber flere aktier i Firstfarms

Bent Wedell har investeret yderligere 3,2 millioner i det børsnoterede udlandslandbrug.

Lensgreve Bent Wedell har købt yderligere op i det danske udlandslandbrug Firstfarms.

I forvejen ejer han ifølge cvr-registret mellem 15 og 20 procent af selskabet, men nu har han gennem sit selskab Wefri A/S for 3,24 millioner kroner erhvervet yderligere 40.000 aktier i selskabet.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Bent Wedell sidder også i selskabets bestyrelse og kan se tilbage på et 2022, hvor Firstfarms klarede sig ekstraordinært godt.

Selskabets driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) endte på 147 millioner kroner. Det er er en fremgang på 33 millioner kroner. Selskabets resultat før skat ender på 84 millioner kroner

Omsætningen i Firstfarms, der driver en stribe landbrugsbedrifter i Central- og Østeuropa, steg til 418 millioner kroner mod 370 i 2021-regnskabet.

Også de første tre måneder af 2023 viser fremgang. Driftsresultatet endte på 22 millioner kroner, hvilket var tre millioner kroner bedre end i samme periode i 2021.

Bent Wedell er Danmarks største jordbesidder og ejer godserne Wedellsborg og Frijsenborg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle