Leptospirose forebygges med god hygiejne.Hos inficerede søer forløber Leptospirose som en akut blodforgiftning uden at der nødvendigvis er nogle tydelige kliniske symptomer, og bakterien lokaliserer sig i det kroniske stadie i dyrets nyrer og urinveje. I den kroniske fase kan der opstå problemer som aborter og dødfødte grise. Det gælder alle typer af sygdomsfremkaldende leptospirer.
I tilfælde af en infektion med serovar Bratislava kan der også opstå en kronisk infektion i kønsorganerne, der resulterer i flere omløbere og flere svagt fødte pattegrise.
Leptospirose er en generel betegnelse for sygdomme som følge af infektion med en af flere arter af Leptospira. Hver art kan grupperes i serogrupper, og hver serogruppe kan opdeles i flere serovarianter (serovar). I Danmark er den mest almindelige serovar ”Leptospira interrogans serogruppe Australis serovar Bratislava”. I daglig tale, Bratislava. Serovar Pomona og serovar Tarasovi kan findes i et mindre omfang.
Akut og kronisk Leptospirose
Akut Leptospirose starter med, at søer og grise optager leptospirer gennem mund-, næse- og endda øjenslimhinder. Smitten sker mest med urin fra allerede inficerede svin, men både rotter og hunde kan udskille smitte gennem urin. I tilfælde med serovar Bratislava kan smitten også komme fra søernes fødselsveje.
Symptomerne er tit svage og kun synlige i et fåtal af søerne. De får nedsat ædelyst, feber og bliver sløve. Symptomer kan stå på i måske en uges tid imens bakterierne cirkulerer rundt i blodet. Fra blodet går der leptospirer over i nyrerne, hvor de slår sig ned og bliver i mindst en måneds tid og måske helt op til et par år. I denne tid udskiller dyret leptospirer med urinen.
I den akutte fase går leptospirerne også over i soens bør. Hvis soen er drægtig, vil grisefostrene blive inficerede. Efterhånden vil fostrene gå til grunde eller blive aborterede. Aborter som følge af Leptospirose sker oftest i sidste halvdel af drægtigheden. Der kan også optræde flere dødfødte og svagt fødte grise, og kuldstørrelsen kan være nedsat. Børen renser sig for leptospirer igen, dog med den undtagelse, at Bratislava kan blive en kronisk infektion i æggestokkene og børen. Udskillelsen sker stadig gennem urinen. I dette tilfælde kan man observere nedsat frugtbarhed, f.eks. flere omløbere.
På grund af symptomernes usikre natur kan det være nødvendigt med supplerende laboratorieundersøgelser. Den mest konklusive diagnostik opnås med påvisning af leptospirer i aborterede fostre. Metoden viser kun tilstedeværelsen af bakterier og ikke hvilken serovar, der er tale om. Man kan supplere med 10 eller flere blodprøver, der kan undersøges for antistoffer mod infektionens serovar. I situationer med sikre symptomer i soholdet kan blodprøverne stå alene, hvis prøvernes reaktion er tilstrækkelig stor.
Problemer med Leptospirose kontrolleres med hygiejniske tiltag, måske antibiotika og vaccination. Tiltagene skal begrænse smittespredning med søers urin og smittespredning med rotter, mus, hunde og andre dyr. Antibiotika med aktivitet mod leptospirer kan anvendes kortvarigt i problembesætninger med alvorlige udbrud. Som en del af kontrollen og forebyggelsen af problemer med Leptospirose vil vaccination være et godt initiativ. Vaccination udrydder ikke leptospirose, men nedsætter smittetrykket og holder akut og kronisk Leptospirose under kontrol.
Leptospirer er bevægelige bakterier i længden 6 til 20 tusinddele millimeter.
