Let nok at finde ansatte til og med fodermester-niveau, men derfra og op bliver det svært

Landbruget er hverken værre eller bedre stillet end landsgennemsnittet, når det handler om at kunne rekruttere folk. Men når kravene om kvalifikationer stiger, kniber det.

Gulvfolket og dem, der skal tage sig af de mere lavpraktiske arbejdsopgaver, er ikke så svære at finde. Vi ser de største udfordringer, så snart et stillingsopslag handler om ledelse. Så skal man nogle gange være heldig, hvis bare der kommer en enkelt ansøgning«.

Sådan lyder det fra Jens Skov Rasmussen, der er konsulent med speciale i rekruttering og ledelse i et af landbrugets største rådgivningsvirksomheder Velas.

"Cirka op til fodermesterniveau er det generelt ikke noget større problem at finde folk. Undtagelserne er dem, der eksempelvis kun vil ansætte danskere, eller der kan være specielle geografiske forhold, der tæller negativt".

Mangler ledere

"Det er sjældent, at man får alt det, man ønsker sig. Heller ikke, når man slår et job op. Men det er ikke mit indtryk, at der er mangel på arbejdskraft ude hos landmændene. Der er til gengæld helt klart mangel på dem, der kan lede og styre en bedrift, når ejeren holder fri. Vi mangler mellemlederne, der kan kommunikere og lytte til alle", forklarer Jens Skov Rasmussen.

Velas-konsulenten har ikke noget tal for, hvor mange ubesatte job, der reelt er ude hos landmændene i hans område, der dækker en stor del af Fyn og den østlige halvdel af Jylland. Men at ubesatte stillinger kan være et problem for bedriftens økonomi, er han sådan set ikke i tvivl om:

"Selvfølgelig koster det på bundlinjen, hvis der mangler arbejdskraft. Ejeren kan måske nok finde et ekstra gear i en periode, men det kan man ikke blive ved med, Hvis man har travlt med at skulle i gang med den næste opgave, overser man let de detaljer, der gør forskellen i f.eks. en farestald".

Stillingerne besættes

Kigger man i Danmarks Statistik efter, om der er et aktuelt problem med at få arbejdskraft, bliver man i første omgang skuffet. Bedrifternes regnskaber er kun er opgjort til og med 2020 og afspejler altså ikke den aktuelle situation, hvor brancheorganisationer efterlyser arbejdskraft.

I de sæsonkorrigerede tal er der 41.860 beskæftigede i landbrug, skovbrug og fiskeri under ét i den seneste opgørelse fra oktober 2021. Dette tal svarer meget præcist til gennemsnittet for de seneste tolv måneder. Her er der altså ikke tegn på, at der er en bevægelse i gang mod færre ansatte eller flere ubesatte stillinger i landbruget.

Men for at vende tilbage til Jens Skov Rasmussens konstatering af, at det ikke er alle ønsker, der går i opfyldelse, så er der faktisk tal, der viser det lidt nærmere.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgjorde i december 2021 den forgæves rekrutteringsrate, FFR. Raten er opdelt på ubesatte stillinger og stillinger, der besættes med en anden profil.

I Landbrug, skovbrug og fiskeri under ét er FFR 33 pct. og svarer til landsgennemsnittet. Men 23 pct., eller to ud af tre job, besættes så faktisk alligevel. Bare med en anden end den ønskede profil.

Det er noget bedre end landsgennemsnittet, hvor over halvdelen af jobbene forbliver ubesatte.

Faktaboks

FFR

  • Den forgæves rekrutteringsrate for landbruget svarer til gennemsnittet på 33 pct. 
  • 11 pct. af jobbene i landbruget forbliver ubesatte mod 21 pct. for hele landet.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle