Den principielle retssag om fravigelse af gæsteprincippet mellem Landbrug & Fødevarer og Energinet blev fredag behandlet i Højesteret. Dom falder om to uger.
Flere års strid mellem Landbrug & Fødevarer og Energinet nåede fredag sin kulmination. Parterne tørnede her sammen i landets øverste domstol - Højesteret - i den såkaldte Kriegers Flak-sag.
Iført klassiske røde dommerkapper sad de fem højesteretsdommere klar fra klokken ni. I efterfølgende cirka tre timer kunne de fem lytte til parternes advokater. Der bliver ikke ført vidner i Højesteret.
Det er nu op til de fem dommere hver især at vurdere, ud fra hvad de hørte og ud fra et omfattende skriftligt materiale, der også følger med, om dommen fra Landsretten for et år siden skal laves om.
Der falder dom 15. februar.
Populært sagt handler sagen om, hvem der skal betale, hvis den store elledning der forbinder havmølleparken i Østersøen med elnettet på land, en dag bliver nødvendig at flytte elkablerne, der er gravet ned på en række landmænd og lodsejeres marker.
Højesteret skal tage stilling til, om man kan fravige gæsteprincippet, når der er tale om ekspropriation, som det er tilfældet i Kriegers Flak-sagerne.
Vestre Landsret afgjorde for et år siden sagen til fordel for Energinet - altså at det kan man godt.
Der i alt gennemført 42 sager om ekspropriation i forbindelse med Kriegers Flak-projektet, oplyste Energinets advokat Jacob Schall Holberg, under retsmødet. I ekspropriatonssagerne har lodsejerne fået samme vilkår, som de lodsejere, der har accepteret teksten i de såkaldte deklarationer, hvor der står, at gæsteprincippet blivet fraviget.
Sagen betegnes som uhyre principiel, da dommen ventes at få betydning for en lang række lignende sager, hvor gæsteprincippet også bliver fraveget, når det kommer til anlægsarbejde, som samfundet udfører.
Advokat René Offersen taler med nogle af de landmænd, på hvis vegne Landbrug & Fødevarer har ført Kriegers Flak-sagen. På billedet ses også chefjurist i L&F Charlotte Bigum Lynæs samt L&F's viceformand, Lone Andersen. Foto: Lasse Ege Pedersen
For bred pensel
Fra Landbrug & Fødevarers advokat, René Offersen - der er ny advokat i sagen siden den sluttede i Landsretten for et år siden - lød det i den indledende bemærkning, at den ét år gamle dom i Vestre Landsret havde malet for bredt.
"Landsretten malede med en al for bred pensel i sin dom."
"I landsretten fik Energinet i både pose og sæk", sagde Rene Offersen, som Landbrug & Fødevarer har oplyst, at man har hyret på grund af hans tunge erfaring i at føre sager i Højesteret.
Fra Landbrug & Fødevarer er holdningen, at der skal gives en særskilt erstatning, hvis man via ekspropriation fraviger gæsteprincippet. René Offersen fortalte i retten, at der ikke foreligger i praksis, at en ledningsejer - i dette tifælde Energinet - kan pålægge omkostningen for at flytte en ledning på lodsejeren, når der ikke er givet erstatning for dét.
Fra René Offersen blev det kritiseret, at Energinet aldrig har givet Landbrug & Fødevarer klare beregninger på, hvad det koster at flytte ledningen.
Landbrug & Fødevarer har således bedt om at få beregnet for nogle udvalgte bedrifter, hvad det ville koste, hvis ledninge skulle flyttes. I stedet er det oplyst, at det koster et sted mellem 11 og 24 millioner kroner pr. kilometer, hvis ledningen skal flyttes.
Ledning skal aldrig flyttes
Fra Energinets advokat Jacob Schall Holberg lød det, som Landsretten også kom frem til i sin dom for et år siden, at det er Energinets opfattelse, at der er situationer, hvor gæsteprincippet ikke finder anvendelse.
Og en af de situationer er ved ekspropriationer. Ved ekspropriation, er der betalt fuld erstatning, forklarede han.
Han fortalte videre, at meningen med, at man skriver, at man fraviger gæsteprincippet i sine deklarationer er, at man fjerner et incitatment til at få ledningen flyttet.
"Der er ingen, der skal betale. Meningen er, at den ledning skal blive liggende", sagde han.
Holdet fra Energinet i retten fredag. Til højre ses advokat Jacob Schall Holberg. Foto: Lasse Ege Pedersen
Senere lød det:
"Det er dem, der ønsker at flytte ledningen, der skal betale. Så kan man måske overveje om den svinestald, måske skal ligge lige der", sagde han om en situation, hvor en landmand måske ønsker ledningen flyttet.
Fra Jacob Schall Holberg lød det i retten, at Energinet ikke kan leve med den usikkerhed der er, hvis en lodsejer kan bede om at få betalt for at få flyttet ledningen.
"Det er simpelthen for usikkert", sagde han.
Frygter fremtiden
I en kort pause under retsmødet gik snakken også blandt nogle af de landmænd, som var mødt op i Højesteret.
Landbrug & Fødevarer kører retssagen mod Energinet på vegne af fem landmænd, der alle har fået eksproprieret jord til anlægsarbejdet af ledningen, der fører fra Kriegers Flak i Øresund, og et godt stykke ind i Sjælland, hvor den slutter ved Ishøj.
Her blev det forklaret til Landbrugsavisen, at det egentlig ikke er en bekymring for, at de selv får behov for en dag skulle flytte ledningen, som det hele drejer sig om. Eksempelvis hvis de skulle bygge en ny svinestald.
Bekymringerne går mere på, hvis der kommer en tredjepart udefra, som en dag ønsker ledningen flyttet. Landmændene mener, at det tydeligt burde stå i deklarationen, at den regning, aldrig nogensinde kan komme til at havne hos dem. Den sikkerhed mener de ikke, at de har i dag.
Faktaboks
Energinet versus Landbrug & Fødevarer
- Landsretten slog 7, januar 2021 fast, at et stort elanlæg som Kriegers Flak kan lægges i jorden ved ekspropriation med ’fuld tilstedeværelsesret’. Lodsejeren får erstatning for den varige placering, men kan ikke efterfølgende bede om at få kablerne flyttet på ledningsejerens regning.
- Fra Energinet lød det efter dommen, at den bekræfter den praksis, som i årtier har været har været brugt, når store eltransmissionskabler er blevet lagt gennem landet.
Sagen om gæsteprincippet og Kriegers Flak
Det er efterhånden en del år siden, sagen om Kriegers Flak-sagen tog sin begyndelse.
- September 2016: Den sjællandske landboforening Gefion kritiserer Energinet for at tilsidesætte helt principielle forhold, når de indgår aftaler med jordejere i forbindelse med kabellægningen til Kriegers Flak.
- December 2016: Energinet vælger at afbryde forhandlinger med L&F, som er gået ind i sagen på vegne af utilfredse lodsejere. Sagerne kører videre som ekspropriation.
- Juni 2017: L&F rejser en principsag mod Energinet efter i længere tid at have forsøgt forhandlingsvejen. Advokat Søren Nørgaard Sørensen hyres til jobbet.
- Juni 2018: Til stor glæde for L&F og Gefion melder Vestre Landsret ud, at sagen begynder direkte i landsretten og springer dermed byretten over. Det skyldes sagens principielle karakter.
- Januar 2021: Til glæde for Energinet, men skuffelse for L&F, fastlår Vestre Landsret, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, når en ledning er anlagt ved ekspropriation. L&F skal betale sagens omkostninger.
- Januar 2021: Knap tre uger efter dom i landsretten, går L&F videre med sagen i Højesteret. Denne gang sker det med advokat René Offersen. »Rene Offersen kommer med mere end 20 års møderet for landets øverste domstol og har ført over 25 tunge sager i Højesteret«, lyder forklaringen til advokatskiftet fra L&F i en pressemeddelelse.
