L&F: Afrikansk svinepest er formodentlig kommet til Tyskland

Tyske medier beretter, at der er fundet afrikansk svinepest i et vildsvin på den tyske side af grænsen mod Polen. L&F konstaterer på den baggrund at der formodentlig er ASF i Tyskland og at de følger situationen nøje.

Efter en række fund af afrikansk svinepest i vildsvin i det østlige Polen, ser sygdommen nu ud til at være nået til Tyskland.

I hvert fald rapporterer blandt andre Agrarheute, at der er konstateret et tilfælde af afrikanske svinepest i det østlige distrikt Sembten, der ligger tæt på den polske grænse.

Det skal understreges, at der er tale om et fund i et vildsvin, men ikke desto mindre i et område med svineproduktioner i nærheden.


Vildsvinet er fundet i distriktet Sembten, som er markeret på kortet her. Foto: Google Maps

På det føderale veterinærinstitut i Tyskland, Friedrich-Loeffler-Institut (FLI), skal endelige prøver fastlå med sikkerhed, om der er tale om ASF.

Når resultatet af de endelige prøver fra FLI forelægger, vil de tyske myndigheder komme med yderligere informationer, skriver L&F.

Seges skriver på svineproduktion.dk, at der indtil videre ikke er ændringer for svinetransporter. Området allerede er sortlistet, og derfor skal transporter, som de hele tiden har skullet, fortsat i syv døgns karantæne efter vask og desinfektion ved grænsen.

Man kan se zonerne og informationer om karantænetider her.

Tyskerne har indtil nu arbejdet på at få et permanent hegn op langs grænsen, men ifølge det tyske medie Moz.de vil man nu fokusere på at opsætte et midlertidigt hegn i en radius af fire kilometer af findestedet.

Torsdag er der planlagt møde i det lokale katastrofehåndteringsteam i Oder-See, som er den Landkreis, hvor vilsvinet er fundet.

Obs. artiklen er opdateret kl. 23.09.

Emneord

ASF i Tyskland , Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle