L&F-direktør: Ingen tvivl om ret til nødpasning for børn af landmænds medarbejdere

Ministerbrev til borgmestre bør rydde al tvivl af vejen, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Mange landmænds medarbejdere har i denne uge oplevet at blive afvist, når de henvendte sig med deres børn i børnehaver og daginstitutioner for at få nødpasning af deres børn.

Men nu må forvirringen stoppe, mener Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hyrdebrev

Flemming Nør-Pedersen henviser til det hyrdebrev til landets borgmestre, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sendt ud om regeringens intentioner med nødpasning.

I det står der, at regeringens kriterier for nødpasning bl.a. omfatter "0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne".

De skal dog have "afsøgt andre pasningsmuligheder".

Basalt erhverv

"Der bør herefter ikke være nogen tvivl om, at kommunernes nødpasning skal omfatte børn af ansatte i fødevaresektore", siger Flemming Nør-Pedersen.

"Fødevaresektoren er kritisk for samfundet ligesom energi og medicin. Derfor skal børnene passes, så samfundets basale funktioner virker", tilføjer han.

Måtte presse på

Mælkeproducent Flemming Serup, Aarup på Fyn, er en af de landmænd, som i denne uge oplevede, at børnehaven lukkede døren i, da hans medarbejdere henvendte sig for at få deres to børn passet.

Fodermesterens kone er selvstændig med egen butik, så gode råd var dyre. Men det er lykkedes ved fælles hjælp at få tingene ti at køre, men meget af det daglige arbejde har måttet sættes på stand by, siger Jacob Serup.

Men på tredjedagen, i dag onsdag, skiftede børnehaven mening og lukkede børnene ind. Det har taget en del af presset på bedriften med seks medarbejdere.

Presset hverdag

Hverdagen er dog fortsat presset af de øvrige børnepasnings-udfordringer - Jacob Serup har selv to mindre børn hjemme, som han selv passer i dagtimerne, da hans bankansatte kone ikke har fået lov til at arbejde hjemme.

Et ukrainsk ægtepar blandt medarbejderne har et barn i dagplejealderen, som de selv passer nu.

Yderligere skal en ukrainsk praktikant rejse, og hans rumænske afløser sider fast i Rumænien.

Derfor er der skruet ned for alt andet end det mest basale arbejde. siger Jacob Serup.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle