L&F-direktør kritiserer krav til gas-alternativer

Landbrug & Fødevarer problematiserer, sammen med Dansk Industri, de krav, der stilles til virksomheder, som vil omstille fra naturgas til olie.

I et brev til Miljøministeriet problematiserer Landbrug & Fødevarer sammen med Dansk Industri, de betingelser, der stilles til omlægningen fra naturgas til olie. Det siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i L&F til Agriwatch. 

Han mener, at processen for en miljøgodkendelse er for bureaukratisk, og at den ekstraordinære situation landet står i burde afspejle sig i sagsbehandlingstiderne. 

Virksomheder risikerer nemlig op til fire måneders ventetid på at få behandlet en ansøgning. Og som det ser ud nu, risikerer Danmark at komme ud i gasknaphed allerede den kommende vinter. Gassen kan dog i stedet lagres, hvis nogle af de største virksomheder sparer på gassen, og omlægger til olie. 

Ellers risikerer virksomhederne, ifølge Flemming Nør-Pedersen, at deres produktion ikke kan køre videre. 

Til Jyllands-Posten oplyste Miljøstyrelsen tidligere, at de har modtaget 23 ansøgninger siden marts, og at 16 af dem stadig venter på svar. 

Det er blandt andet Arla og Karup Kartoffelmelfabrik. 

De står på en liste over 47 ikke-beskyttede virksomheder, der står forrest i rækken, hvis der lukkes for gassen. Det gælder også AKV Langholt, grøntssagsproducenten Alfred Pedersen & Søn, Daka, Danish Crown, Emmelev, Hamlet Protein og mange andre. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle