L&F efter miljøkritik: Se på den langsigtede tendens

Niels Peter Nørring imødegår kritik i Information om at landbrugets udledning er steget.

Der vil altid være udsving i udledningen af kvælstof, ammoniak og drivhusgasser fra år til år. Det påpeger Landbrug & Fødevarer efter kritik i dagbladet information.

I L&F’s nyudgivne publikation ’Fakta om Fødevareklyngen – Bæredygtig Udvikling’, peger L&F på, at Landbruget har øget produktionen, og samtidig reduceret miljøbelastningen.

Men dagbladet Information har nærlæst kurverne og skriver, at selv om der er sket et fald i udledningen siden 1990, så har der været en stigning de senere år. Det ses af kurverne i L&F’s publikation.

Klik på billedet for at se en stor version:

Ifølge områdedirektør i L&F, Niels Peter Nørring, giver det dog ikke mening at se på et enkelt år eller to. Kurverne viser, at udledningen hele tiden går lidt op og ned, og derfor er det den langsigtede tendens, der er vigtig. Helt konkret er faldet siden 1990 16 procent for 37 procent for kvælstof, 43 procent for ammoniak og 77 procent for markoverskuddet af fosfor.

"Der vil år for år altid være udsving i både produktion og udledning. Hvis man kigger på årene mellem 2016 og 1990 har der også været store ned- og opgange i enkelte år, men den samlede udledning er faldet markant", siger han.

Han peger på, at variationen også vil komme til udtryk, når der i 2017 var et ekstremt vådt år, mens 2018 har været meget tørt. I våde år er kvælstofudledningen markant større, mens den er lavere i tørre år.

"Informations overskrift er i mine øjne tendentiøs og præmatur, da de vælger at slå ned på enkelte år i stedet for at kigge det samlede billede", siger Niels Peter Nørring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle