L&F: En afgift på 1.100 kroner vil være et dødsstød

Store dele af dansk landbrug vil bukke under, hvis der indføres en afgift på 1.100 kroner per ton udledte CO2e, som de miljøøkonomiske vismænd foreslår. Vismændene har skyklapper på, mener L&F.

En CO2-afgift på 1.100 kroner per udledt ton drivhusgasser vil muligvis sænke udledningerne i Danmark, men det vil også knække store dele af den danske fødevareproduktion.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer i kølvandet på, at Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag er kommet med deres opdaterede bud på, hvad der skal til for at Danmark kan komme i mål med 70 procents reduktioner i 2030.

- En afgift på 1.100 kroner per ton CO2 vil være dødsstødet for dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges, lyder det fra L&F-formand Søren Søndergaard.

Vismændene fastholder i deres bud på en CO2-afgift, at den nødvendige afgift for at nå målsætningen om 70 procents reduktion er højere end de 750 kroner, som følger af klimaaftalen for industrien - også selvom den udvides til landbruget.  

- En omkostningseffektiv opnåelse af 2030-målet kræver ifølge vores beregninger en ensartet afgift på ca. 1.100 kr. pr. ton CO2. Det er omkring det samme niveau, som vi tidligere har fremlagt, siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen.

Søren Søndergaard er ikke tilfreds med de miljøøkonomiske vismænds analyser og frygter, at enegang med en CO2-afgift på dansk grund blot vil sende produktionen af fødevarer til andre lande.

Mindre landbrugsproduktion

Vismændene lægger i deres oplæg direkte op til, at landbrugsproduktionen skal være mindre i Danmark, såfremt politikerne vil nå deres mål.

Derudover står det klart i rapporten, at hver enkelt landmand skal være særdeles godt polstret, hvis man skal leve op til en afgift.

Vismændene tager udgangspunkt i en eksempelbedrift med 203 malkekvæg, 158 kvier og 12 tyre. Derudover har bedriften 29 hektar vårbyg, 64 hektar slætgræs og 53 hektar majs.

Eksempelbedriften vil ifølge vismændene have en samlet udledning på 1.754 ton CO2-ækvivalenter, hvoraf dyrenes fordøjelse og gyllehåndtering udgår knap 85 procent.

Med en CO2-afgift på 1.100 kroner vil det give bedriften en årlig regning på knap to millioner kroner.

- Jeg savner en erkendelse af, at verden har brug for fødevarer, og at vi derfor skal udvikle grønne løsninger i stedet for bare at lukke produktionen og lade andre producere mad, siger Søren Søndergaard.

Brug for at drøfte flere aspekter

I det hele taget savner Søren Søndergaard, at debatten om en CO2-afgift på landbruget kommer til at inddrage flere konsekvenser og aspekter, som en CO2-afgift også vil have - både for klimaet, den regionale balance, for den enkelte landmand og værditabet i landbruget.

Dét er alle aspekter, der slet ikke er foldet godt nok ud, når der skal træffes så store politiske beslutninger, men som politikerne bør være bevidste om, mener han.

- Der ligger rigtigt mange svære dilemmaer og venter. Vismændene har skyklapper på, for de kigger på afgifter uden at forholde sig til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, siger L&F-formand.

Søren Søndergaard understreger også, at L&F fortsat afventer det ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en afgift.

- Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå, men vi kan også se, at der er et stort politisk flertal for en afgift. Derfor arbejder vi lige nu på en 2030 plan, som skal synliggøre, hvor langt vi kan nå gennem teknologiske og innovative løsninger fremfor nedlukning og udflytning af produktionen, siger Søren Søndergaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle