L&F har sidens gaskrisens begyndelse arbejdet med at sikre gas eller hurtig omstilling til andre energikilder til fødevarevirksomhederne. Krisen har forstærket viljen til at satse på grøn energi i form af biogas. Her er perspektiverne store, og fødevaresektoren kan levere produkterne.
Af Jens Juhl Eriksen, chefredaktør, L&F
Man skal være godt over 50 år for at kunne huske sidste gang, at ordet energikrise var en aktiv del af danskernes ordforråd. Dengang i 1973 var det politik og krig i Mellemøsten, der satte oliepriserne på himmelflugt og blandt andet betød forbud mod privatbilisme om søndagen.
I den aktuelle krise er det naturgas fra øst, der er den knappe faktor, og der er også bekymring for elforsyningssikkerheden pga. frygt for kortvarige strømafbrud, såkaldte brown outs. Foruden en usikker energiforsyningssikkerhed udfordrer de høje energipriser for alvor omkostningerne i erhvervet. Konsekvenserne af energikrisen er derfor alvorlige for hele fødevareerhvervets værdikæde. Trods mange års godt arbejde med energieffektiviseringer er fødevareproduktion fortsat et erhverv, der har et stor energiforbrug.
- Fødevareindustrien står for cirka 40 procent af gasforbruget i industrien, og mange virksomheder i erhvervet er karakteriseret ved at være ikke-beskyttede gaskunder. De har i løbet af 2022 haft stor bekymring for at få afbrudt gasforsyningen med få dages varsel i en alvorlig forsyningskrise. Det vil medføre enorme problemer for ikke blot de berørte virksomheder, men for hele værdikæden, forklarer Flemming Nør-Pedersen, direktør i L&F.
Energi til medlemmer
Her har arbejdet med at sikre energi til medlemsvirksomhederne fyldt meget, siden krigen i Ukraine begyndte.
- Situationen er potentielt kritisk for mange virksomheder. Alle steder, hvor det er teknisk og praktisk muligt, er der arbejdet på at finde alternativer til gassen. Vi har bl.a. presset på for at sikre hurtige og ubureaukratiske miljøgodkendelser til de virksomheder, der vil skifte olien ud med gas. Vi oplever en grundlæggende velvilje, men der er fortsat lange sagsbehandlingstider og et bureaukrati, som er markant for stort, når man tænker på situationens alvor, mener Flemming Nør-Pedersen.
Det er positivt, at myndighederne efter pres arbejder på en ny operationalisering af nødplanen for gasforsyningen og har været i kontakt med virksomhederne herom.
- Det er i den sammenhæng ekstremt vigtigt for os, at kriterierne i nødplanen om samfundskritiske virksomheder fastholdes i forhold til fødevareforsyning, miljø og dyrevelfærd. Det vil vi arbejde målrettet for som led i arbejdet under den nye nationale energikrisestab, som blev præsenteret med regeringsgrundlaget. Vores udgangspunkt er, at alle fødevarevirksomheder bør prioriteres som samfundskritiske. Det gælder også de virksomheder, som producerer vitale ingredienser til andre fødevarevirksomheder som eksempelvis kartoffelstivelse, siger Flemming Nør-Pedersen.
Mens han kæmper for at sikre tryghed for forsyning til virksomhederne, så kan han glæde sig over, at der er politisk medvind til en hurtigere udrulning af biogas.
Alternativ energi er samfundsinteresse
Regeringsgrundlaget har udtrykkeligt fokus på at øge produktionen af biogas, så vidt muligt fremrykke de aftalte udbud, og at der som følge af ’Danmark kan mere II’ aftalen skal ses på, hvorvidt man kan fjerne CO2-afgiften på biogas, der leveres gennem gasnettet. Begge elementer har L&F arbejdet for politisk.
- Vi har som samfund en kæmpestor interesse i at udbygge alternative energiformer, herunder biogas, som modsat vind og sol ikke er afhængig af vejret. Det er meget positivt, at regeringen adresserer det direkte i regeringsgrundlaget. Regeringens udmelding må betyde, at der er vilje til at få sikret en grøn gasforsyning af hensyn til den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. I det bør også indgå en grundlæggende regelforenkling, siger Flemming Nør-Pedersen og fortsætter:
- Der er behov for at genindføre en fradragsordning for fosfor, når halm leveres til fjernvarmeværker og biogasanlæg. På den måde fjernes straffen for at bruge halm til energi. Det vil gavne udviklingen og udbygningen af biogassen.
Beregninger viser, at biogas, med fremrykning af puljer og bedre rammevilkår, kan dække hele det danske gasbehov i 2027.
- Det er vores ambition, og vi vil arbejde for, at det mål skal kunne opfyldes. Vi har set, hvor hurtigt energisituationen kan forandres fundamentalt fra den ene dag til den anden. Det må være en samfundsinteresse at fjerne alle sten på vejen for at opnå en bedre gasforsyningssikkerhed. Ovenikøbet en grøn og bæredygtig gas, som vores erhverv leverer, fastslår Flemming Nør-Pedersen.
En yderligere positiv politisk melding kom i denne uge, hvor energiminister Lars Aagaard (M) annoncerede en investering på 773 mio. kr. Den skal bruges til at opgradere gassystemet, så biogas kan løftes op på det overordnede transmissionssystem og spredes rundt i landet - og potentielt til udlandet. Hvis der lokalt opstår biogaslommer, hvor biogassen ikke kan afsættes, kan producenterne nemlig være nødt til at mindske produktionen eller i værste fald brænde overskydende biogas af.
