L&F er klar til at gøre R-forslag om jordudtagning til virkelighed

L&F ser positivt på De Radikales forslag om at afsætte en milliard kroner til jordudtagning

Det er særdeles positivt, at De Radikale vil have afsat en milliard kroner til udtagning af landbrugsjord på finansloven for 2020.

Sådan lyder det fra organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som i fællesskab fremlagde et lignende forslag i foråret.

Det er godt, at radikale prioriterer midler til jordudtagning i finansloven, sådan som Landbrug & Fødevarer netop har foreslået det sammen med DN. Nu er forslaget på bordet i forhandlingerne, hvilket er rigtig glædeligt. Udtagning af jorde vil være rigtig godt for både klima, miljø, natur og biodiversitet, så vi ser det som en klar fordel, siger Anne Arhnung", administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer".

Hun ser det som en "win-win-situation", fordi landmændene reelt gerne vil bidrage til klimaindsatsen.

"Landmændene er faktisk rigtig interesserede i at udtage jorde. Så vi har en forventning om, at vi hurtigt kan komme i gang, hvis der kommer penge på bordet", siger Anne Arhnung.

Inden 2050 vil De Radikale udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal i Danmark. Landbrugsjorden skal omdannes til skov, natur og græsenge, hvis det står til partiet.

Landbrugsjorden skal omdannes til skov, natur og græsenge, hvis det står til partiet. Og udtagningen af jord skal ske via frivillighedens vej, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer sagtens kan lade sig gøre.

Hos Danmarks Naturfredningsforening betegner man udspillet som "fuldstændig fantastisk".

"Vi ved, at det her vil have en stor klimaeffekt. Det vil også have en meget positiv indvirkning på natur og biodiversitet, fordi vi ved, at biodiversiteten har brug for mere plads til de arter, der er truet af udryddelse.

"En milliard er nok til, at vi kommer i gang. Vi ved, at landmændene står derude og er klar. De har jorde, de gerne vil give tilbage til naturen. Nu skal vi sætte det her i gang", siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

De Radikale lægger op til, at udtagningen af jord i 2020 skal finansieres via en selskabsskat, mens det fra 2021 skal betales af midler fra EU's landbrugsstøtte.

Anne Arhnung glæder sig over at politikerne har lyttet til dem.

"Selve finansieringen af forslaget er der flere bud på. Uanset hvordan den del ender, håber vi, at politikerne bliver enige, og glæder os over, at politikerne har lyttet til det fælles udspil, Landbrug & Fødevarer sammen med DN kom med tilbage i februar, men det er klart, at hvis det kommer til at gå ud over nogle af de betalinger, landbruget i øvrigt får til at drive landbrug, vil det være en dårlig ting, fordi det vil mindske den enkelte landmands mulighed for at investere i andre klimatiltag", siger Anne Arhnung.

“I dansk landbrug er vi klar til at handle, så vi håber, at der kan samle sig et politisk flertal bag forslaget, så vi kan få gang i jordudtagningen", slutter hun.

De Radikale fremlægger mandag sit forslag til en finanslov for 2020.

/ritzau/
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle