L&F-fokus i energikrisen: Konkurrenceevnen må ikke forvrides

Der er brug for flere politiske tiltag for forsyningssikkerheden og håndteringen af stærkt stigende energiomkostninger for landmænd og fødevarevirksomheder. L&F vil også holde politikerne fast på, at udenlandske støttepakker ikke må svække den danske konkurrenceevne.

Af Niels Peter Nørring, direktør for Klima og EU i L&F

I sidste uge lukkede en bred kreds af partier en energi-aftale. Den skal hjælpe private borgere og virksomheder gennem de kommende måneder, hvor ekstremt høje priser og decideret energimangel truer. Den seneste udvikling med sandsynlig sabotage mod gaslinjerne Nordstream 1 og 2 ved Bornholm øger kun situationens alvor.

Aftalen betyder, at virksomheder får mulighed for at benytte en indefrysningsordning og dermed udskyde den ekstra energiregning og sprede betalingen over en længere periode. Ordningen giver mulighed for indefrysning i 12 måneder med en efterfølgende afdragsperiode på op til 4 år. Modsat husholdningerne indføres der lofter over de enkelte virksomheders samlede indefrysning under ordningen. Lofterne er baseret på EU-kommissionens kriserammebestemmelser.

Det er godt, at virksomhederne kom med, men ærgerligt at der ikke var politisk vilje til større fleksibilitet i forhold til rentesats og afbetalingshorisont.

Øje på konkurrenceevne

Der er grund til at være tilfreds med, at regeringen i aftalen forpligter sig til at overvåge støttetiltagene i andre lande og orientere de øvrige partier om væsentlige tiltag på energiområdet i udlandet.

Det er meget centralt for os, at vores medlemmer ikke ender i en situation, hvor deres konkurrenceevne bliver udhulet som konsekvens af, at andre lande går ind og laver nationale støtteordninger. Tidligere på ugen lancerede den tyske regering eksempelvis en energipakke til en værdi af 1 mia. euro til landbruget. Vi kommer til at holde politikerne op på, at danske landmænd og virksomheder ikke bliver efterladt i en endnu vanskeligere situation på grund af den slags initiativer.

L&F havde dog meget gerne set, at der politisk havde været fokus på en række yderligere tiltag:

Hurtige og ubureaukratiske miljøgodkendelser til at bruge fx olie som erstatning for gas

En målrettet operationalisering af gasnødplanen afstemt med erhvervslivet

At kriterierne i gasnødplanen (samfundskritiske virksomheder) ift. fødevareforsyning, dyrevelfærd, miljø mv. omfatter alle fødevarevirksomheder blandt de ikke-beskyttede gaskunder, også dem med vital ingrediensproduktion til fødevareproduktion

Ingen forsinkelser i forhold til hurtig udbygning af biogas og andre grønne gasser, sol og vind jf. de politiske aftaler

Udskydelse af afgiftsforhøjelser på fossil procesenergi på 6 kr./GJ, som skulle træde i kraft for virksomhederne fra 2023 (2025 for gartneri og landbrug)

Fremrykning og forøgelse af midlerne til grøn omstilling inden for gartnerisektoren, som blev fastsat i grøn skattereform

Vi arbejder også for, at landbruget får bedre muligheder for at producere energi. Mange har et ønske om at etablere solceller på bedriftens tagflader. Egenproduktion løser både udfordringer med at transportere den grønne energi i et presset elnet, og for anlægsejeren kan det have en positiv effekt på energiregningen. En række væsentlige barrierer skal dog fjernes eller sænkes, for at business casen for alvor hænger sammen.

 

EU-tiltag i gang

Også i EU er der tiltag på vej. Der er i skrivende stund drøftelse om en række tiltag. Energiministrene mødes i Bruxelles fredag, og når avisen er i trykken, kan nogle af tiltagene være vedtaget:

 

Foranstaltninger der skal begrænse indtægterne for el- producenter med lave produktionsomkostninger og indførsel af et solidaritetsbidrag fra fossile brændstofselskaber, der begge skal bruges til at afbøde virkningen af høje energipriser.

En midlertidig indgriben i energimarkedet, herunder gasprisloft. Tiltag her bør bidrage til at begrænse virkningen af høje gaspriser på EU’s elmarkeder og energipriser for kunder.

Fremlæggelse af et forslag til koordineret el-efterspørgsels-reduktion på tværs af EU for at lette presset på elproduktionen, adressere energiknaphed og de høje energipriser.

Udformning af nødlikviditetsinstrumenter til energiselskaber.

 

L&F er principielt ikke tilhænger af at gribe politisk ind i energimarkedet. Den helt ekstraordinære situationbetyder dog, at vi støtter overordnet op om Europa-Kommissionens tanker.

Vi støtter især op om forslag, der fremmer reduktioner og en mere ’smart’ anvendelse af energien, så vi sikrer, at der er strøm og gas nok til, at virksomhederne kan holde produktionen oppe, og vi samtidig får presset prisen ned. Det er vigtigt at sikre likviditeten hos energiselskaberne, så der er en effektiv konkurrence i markedet, og vi ikke ender i en ond prisspiral.

Når det kommer til indførelsen af prislofter og beskatning af overskud fra produktion af strøm, er det vigtigt at sikre tidsbegrænsede foranstaltninger, der ikke giver incitament til at øge forbruget, sænke produktionen og bremse udbygningen af vedvarende energi – alt sammen til skade for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling.

Det vil være mere hensigtsmæssigt at afkoble priserne på el og gas, så energien ikke købes på samme marked, hvor elpriserne i dag drives op af de høje gaspriser. L&F opfordrer også til at indføre flere priszoner i Europa, så de voldsomme prisstigninger i Sydeuropa ikke overvæltes på forbrugerne i Nordeuropa. De to forslag vil bidrage til mere omkostningsægte priser for strømmen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle