L&F-formand: CAP-plan bliver en kæmpe omvæltning for dansk landbrug

Danske landmænd mister fra 2023 op mod en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte - mange langt mere. "Det bliver en kæmpe omvæltning for dansk landbrug", siger L&F-formand Søren Søndergaard.

Var man ikke klar over det før, står det nu tindrende klart, at gennemførelsen af EUs nye landbrugspolitik fra 2023-2027 får voldsomme konsekvenser for danske landmænd. Det siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

"Siden CAP’en landede i sommer har vi vidst, at det her ville blive en barsk omgang for os landmænd. For selvom implementeringen har meget at skulle have sagt, og selvom vi i L&F kæmper videre hver eneste dag, så vil jeg ikke stikke blår i øjnene på mine kollegaer og bilde dem ind, at udfordringerne forsvinder", siger Søren Søndergaard.

"EU har sat nogle kraftige hegnspæle, og det bliver, uanset udfaldet af landbrugsforhandlingerne, både dyrt og krævende for vores erhverv".

"Vi gør i Landbrug & Fødevarer alt, hvad vi kan, for at afbøde de værste konsekvenser, men uanset hvad, bliver det her en meget stor omvæltning for dansk landbrug. Det kan ingen landbrugsaftale, bred eller smal, få til at gå væk".

Søren Søndergaard kommenterer aktuelt på den danske CAP-plan, som Landbrugsstyrelsen har sendt i høring frem til 6. oktober.

CAP-planen indeholder den danske regerings forslag til, hvordan reformen af EUs landbrugspolitik skal implementeres i Danmark. Men den danske CAP-plan ændrer ikke på de overordnede rammer, som er lagt fast og vedtaget i Bruxelles før sommerferien.

20-25 procent af støtten væk

Det er bl.a. et faktum, at mellem 20 og 25 pct. af den direkte støtte forsvinder fra 2023, siger Søren Søndergaard.

Pengene går til seks nye ’eco-schemes’, som er grønne, ét-årige ordninger. I følge L&Fs analyser er ordningerne gjort så smalle, at under en tredjedel af de danske landmænd vil kunne bruge dem og dermed hente deres tab hjem.

"Mange tror desværre, at det her løser sig nok. Det gør det bare ikke: 20-25 procent af den direkte støtte vil være væk fra 2023. Det vil få voldsomme konsekvenser for mange og det vil være en realitet i vores regnskaber første gang i 2023", siger Søren Søndergaard.

Samtidig betyder den danske regerings beslutning om at afskaffe de danske betalingsrettigheder pr. 31. december 2022, at driftsgrene, som har haft betalingsrettigheder med en særlig høj værdi, står til store tab. Det gælder især mælke- og slagtekalveproducenter, sukkerroedyrkere og sektoren for kartoffelstivelse.

Afviklingen af betalingsrettigheder vil i følge Landbrugsstyrelsens CAP-plan omfordele ca. 2 mia. kroner.

Som 11 fodboldbaner

Endnu en voldsom forandring bliver kravet om, at 4 pct. af omdriftsarealet fra 2023 skal udlægges som ikke-produktive arealer fra 2023.

Kravet betyder, at et gennemsnitligt heltidsbrug på 200 ha skal udlægge, hvad der svarer til godt 11 fodboldbaner som ’ikke-produktive arealer’.

"Det er helt vildt, at man som landmand, der har købt og betalt hele sin bedrift, får at vide, at nu må man så ikke bruge de 4 procent", siger Søren Søndergaard.

Slås for forbedringer

Der, hvor tingene endnu kan ændres, er i den danske implementering af CAP’en, som er i høring.

"Vi arbejder i L&F på en masse, ikke mindst ordninger, så vi kan investere i grøn teknologi på bedrifterne" siger Søren Søndergaard.

Faktaboks

CAP-plan i høring

  • Alle EUs medlemslande skal udarbejde en samlet plan for, hvordan man vil udmønte krav og muligheder i den fælles landbrugspolitik (CAP) i EU for 2023-2027.
  • Den danske CAP-plan er nu i høring indtil 6. oktober.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle