L&F- formand: Co2-afgift vil koste tusindvis af arbejdspladser - ikke kun i landbruget

Formand for Landbrug & Fødevarer kalder det useriøst at træffe beslutning om Co2-afgift allerede nu og påpeger, at det vil få priserne til at stige og koste tusindvis af arbejdspladser.

Socialdemokratiet offentliggjorde lørdag en plan for at indfrie de manglende CO2-reduktioner, som der skal til, for at nå både 70 procent-målet i 2030, og 50-54 procent.-målet i 2025. 

Partiets ambition er, at afgiften kommer til at dække over alle drivhusgasser, der bliver udledt fra landbruget.

Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer mener at det er useriøst at træffe den beslutning nu.

-  Det er ærgerligt, at Socialdemokratiet nu ønsker, at Danmark skal gå enegang i Europa. Vi ønsker, at man respekterer ekspertudvalget, som netop skal finde ud af, om en afgift er den klogeste vej til at nå klimamålsætninger. Det er useriøst, at man nu træffer beslutninger i blinde, fordi der er valgkamp, siger han i en mailkommentar til Landbrugsavisen.dk.

Han mener ikke at en Co2-afgift vil være godt for Danmark og danskerne.

-  Det vil koste mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne. Ikke kun i landbruget, men på slagterierne og mejerierne. Det Økonomiske Råd siger, at det her kan koste 20.000 arbejdspladser. Det tror jeg er lavt sat. Og det vil Socialdemokratiet gøre i en situation, hvor Danmark er på vej ind i en økonomisk krise, hvor mange i forvejen vil miste jobbet, siger han og påpeger:

- Vi har en helt ny analyse, der viser, at dansk mælk og ost kan stige med 14 procent, oksekød 17 procent, og frugt og grøntsager 14 procent med en CO2-afgift. Det er det sidste, danskerne har brug for lige nu.

Socialdemokratiet har ikke talt om, hvor høj afgiften kommer til at være da det afventer anbefalinger fra en ekspertgruppe.

Partiet har meldt ud, at de vil have,   at provenuet fra afgiften skal tilbageføres til erhvervet gennem en klimafond for landbruget. Pengene skal gå til "grøn og klimavenlig omstilling"

 

 


 

 

Emneord

Folketingsvalg 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle