Formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard havde klart forventet, at politikerne i Danmark ville være med til at udskyde de kommende krav om ekstra fire procent brak og afgrøderotation med et år.
Der er ikke enighed i forligskredsen bag landbrugsaftalen til at udskyde det kommende krav om ekstra fire procent brak med et år til 2024, som EU-Kommissionen i sidste måned gav medlemslandende mulighed for. Og uden enighed så kan kravene ikke blive udsat i Danmark.
At der ikke har kunne opnås enighed i forligskredsen skuffer formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
- I Landbrug og Fødevarer havde vi da klart forventet, at politikerne i Danmark ville understøtte dette initiativ – i stedet for at forhindre, siger han.
Fra Søren Søndergaard lyder det, at de danske politikeres afvisning af at gøre brug af den undtagelse, som EU-Kommissionen har givet medlemslandene mulighed for at benytte, den kommer i en tid, hvor store dele af verdensbefolkningen risikerer at opleve fødevaremangel og fortsat stigende fødevarepriser i de kommende år.
- Danmark er et landbrugsland og kunne have været med til at afbøde konsekvenserne. Det er helt uforståeligt for mig, at ikke alle i forligskredsen kan se det. Det er ligeså uforståeligt for mig, at man heller ikke har valgt at udskyde kravet om afgrøderotation med et år, siger Søren Søndergaard.
Han mener, at debatten om udskyde kravene kom helt skævt i gang på Christiansborg.
- Det blev på et tidspunkt udlagt som om, at eksisterende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om udskyde noget ekstra braklægning i ét år. Det har andre EU-lande valgt at gøre brug af. Men her tager nogle danske politikere desværre skyklapper på, siger Søren Søndegaard.