L&F har skiftet ud i Ulvegruppe

Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbrugssektionen, er trådt ud af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe.

Nyt medlem af ulvegruppen for Landbrug & Fødevarer er viceformand i L&F Lars Hvidtfeldt. Det skriver Effektivt Landbrug.

»Jeg har været med i det her fra starten og har arbejdet fagligt med ulveproblematikken i lang tid. Nu går vi ind i en ny og mere politisk fase, så er det meget sundt, at der kommer nye personer til,« siger Henrik Bertelsen til LandbrugsAvisen.

Slidsom opgave

Henrik Bertelsen lægger ikke skjul på, at det til tider har været slidsomt at sidde som medlem af ulvegruppen under den følelsesladede debat, der har bølget frem og tilbage.

»Folk har en tendens til at høre, hvad de vil høre, uanset om man siger a eller b. Nogle mener ikke, jeg har nok forståelse for deres situation og mener nærmest, der er min skyld, at vi har ulve i Danmark.«

»Derfor kan man godt nå til et punkt, hvor det kommer til at fylde for meget, så man må sige: Nu må andre tage over!«, siger Henrik Bertelsen.

Mål og midler

Henrik Bertelsen traf sin beslutning om at gå ud af Ulvegruppen allerede tidligt på sommeren.

Han vil ikke afvise, at det har medvirket til hans beslutning, at han har haft en kontrovers med Landbrug & Fødevarer om Forvaltningsplanen for ulve fra 2014.

Den skal efter Landbrug & Fødevarers opfattelse åbnes op og ændres, så landmænd får lettere adgang til at forsvare deres dyr mod angreb af ulve.

Man skal tro på det

Henrik Bertelsen er ikke uenig i substansen, men han mener, at lempelserne skal ske på EU-niveau i Habitatdirektivet.

»Jeg har faktisk selv kæmpet i Ulvegruppen for, at vi fik bedre muligheder for at regulere - men da sagde Miljøstyrelsen: Nej, det kan man ikke, regulering af ulv ligger i Habitatdirektivet.«

»Derfor er jeg selv helt overbevist om, at det er sådan, det forholder sig. Og skal der arbejdes for noget andet, må det være af folk, der tror på det.«

Ændret behov

Henrik Bertelsen mener selv, at behovet for at beskytte ulven som art i EU er blevet mindre i takt med, at ulven har bredt sig.

»Behovet har ændret sig, ligesom det har for bramgåsen. Men det er et af paradokserne ved EU: Man vedtager noget på et tidspunkt, hvor det giver god mening. Men når det ikke længere gør det, kan man ikke få lavet det om igen.«

Henrik Bertelsen tror dog, det vil være muligt at samle en fælles front af EU-lande, som ønsker reglerne for at regulere ulve lempet.

Han peger på skandinaviske lande som Sverige og Finland og på Tyskland og Frankrig. I lande som Spanien og Letland har man allerede andre og mere lempelige ulveregler, historisk betinget af, at man ikke tiltrådte habitatdirektivets bestemmelser i sin tid.

»Vi kunne gøre noget fælles med andre lande.«

Det vil L&F

I Landbrug & Fødevarer har viceformand Lars Hvidtfeldt, nu medlem af ulvegruppen, gjort rede for Landbrug & Fødevarers ulvepolitik.

L&F mener overordnet, at det er problematisk overhovedet at have en voksende ulvebestand i et lille, urbaniseret land som Danmark uden store naturområder, hvor den kan strejfe rundt.

Derfor foreslår L&F konkret, at den eksisterende ulveforvaltningsplan fra 2014 åbnes op og fornyes, så den »passer til den nuværende situation«, hvor ulvene er begyndt at yngle i Danmark.

Forvaltningsplanen skal bl.a. forholde sig til »spørgsmålet om, hvordan man kan handle i nødværge, hvis en ulv angriber ens dyr,« og der skal tages højde for den stressfaktor, som forekomst af ulv kan være for husdyrene.

Ønsker drøftelse

Lars Hvidtfeldt mener på linje med Henrik Bertelsen, at der også skal arbejdes med sagen på EU-niveau.

»Vi ved, at der er EU-lovgivning, som betyder, at ulven er strengt beskyttet, men vores mål er, at man finder en permanent løsning på EU-plan, så landmanden kan forsvare sine dyr uden at bryde loven,« skriver Lars Hvidtfeldt.

»Derfor ønsker vi en drøftelse af, om ulven skal være lige beskyttet alle steder i EU, eller om man skal overveje at beskytte den i større naturområder og på den måde holde den ude fra mere tætbefolkede områder, hvor der kan opstå konflikter med husdyr og mennesker«. skriver Lars Hvidtfeldt også i et debatindlæg.