L&F henter PA-profil hos Danske Regioner

Landbrug & Fødevarer ansætter pr. 1. maj Anne Sofie Sørensen som ny seniorkonsulent i interesseorganisationens Public Affairs-afdeling.

Anne Sofie Sørensen kommer fra en stilling som seniorkonsulent i ledelsessekretariatet hos Danske Regioner, hvor hun har arbejdet i en årrække. Senest har hun sammen med to kolleger haft ansvaret for at udvikle og drive regionernes politikenhed. Hun er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet som studentermedarbejder hos Socialdemokratiet på Christiansborg og i EU.

Vegansk aktivist: Vi vil bare gerne redde planeten 20. juli · 15:12

Anne Sofie Sørensen skal i sin nye stilling på Axelborg bl.a. varetage og koordinere dialog og samarbejdsrelationer med politiske interessenter og rådgive om politisk interessevaretagelse i forhold til ledelsen, fagafdelinger og medlemmer.

»Vi glæder os meget til at få Anne Sofie ind i vores PA-team. Vi ved, at hun har knivskarp politisk og strategisk forståelse. Og så har hun stor erfaring i forhold til arbejdet med alliancer og netværk, som er helt afgørende for god politisk interessevaretagelse. Axelborg og vores samarbejdspartnere vil få stor glæde af Anne Sofies PA-kompetencer«, udtaler Public Affairs Chef Martin Gregers Arnoldus.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu

Sponsoreret artikler