Landbrug & Fødevarer lancerer fire-punkts plan: Reduktionsmålene for landbruget skal ændres, hvis Danmark fortsat skal være et landbrugsland.
"De massive politiske krav om efterafgrøder og truslen om endnu større krav i fremtiden er baseret på reduktionsmål for kvælstofudledning, som er fastsat på et fagligt grundlag, der er fyldt med fejl og mangler. Reduktionsmålet skal ændres, hvis Danmark fortsat skal være et landbrugsland!".
Sådan lyder det i en ny fire-punkts plan vedtaget af Landbrug & Fødevarers landsformandskreds onsdag.
Her var stemningen på kogepunktet blandt de fremmødte formænd, der kimes ned af frustrerede medlemmer på grund af regeringens fremrykning af den målrettede regulering med massivt øgede krav til udlægning af efterafgrøder i 2020.
"Jeg har selv svært ved at udtrykke min vrede og frustration. Og jeg forstår godt de landmænd, der går der hjemme og siger: Det her er så tåbeligt, hvorfor har I ikke kunnet forhindre det", sagde Martin Merrild i en pause ved mødet.
Fire spor i plan
Landsformandskredsens fire-punkts plan opererer med fire parallelle spor: Et fagligt, to politiske og et retligt.
Det faglige spor handler bl.a. om at fortsætte arbejdet og indsatsen fra 'De syv Synder' med at ændre regnemetoder i beregningerne af reduktionsmål.
Det sker ud fra en opfattelse af, at de nuværende reduktionsmål ikke tager højde for, at der er andet end kvælstof, som påvirker fjordene, såsom som fosfor og miljøfremmede stoffer.
Dertil kommer en lang række tidligere påpegede fejl og mangler i modelberegningerne, som gør, at reduktionsmålene efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke er fagligt troværdige.
De skal rettes, inden myndighederne kommer med nye reduktionskrav eller efterafgrødekrav, mener Landbrug & Fødevarer.
"Vi tager ansvar"
Martin Merrild understreger, at der ikke er tale om, at Landbrug & Fødevarer stiller spørgsmålstegn ved, at landbruget har ansvar for det kvælstof, der udledes fra landbruget.
"Netop derfor har man jo også kunnet se en stor interesse blandt landmænd for at melde ind på frivillige efterafgrøder og minivådområder, - vores oplandskonsulenter har fået tusindvis af henvendelser. Men en del af det at tage ansvar er også at blive ved med at arbejde for, at fagligheden er i orden", siger han.
Derfor har L&F også besluttet at arrangere en eksperthøring om kvælstofreduktioner og konsekvenser for landbruget.
Den skal være med til at sætte fokus på problemstillingen overfor beslutningstagere.
Foreninger skal bidrage
Det politiske spor i fire punkts-planen handler om at få politikerne til at anerkende, at indsatskravet vil ødelægge dansk landbrug.
Derfor er erhvervet nødt til sige fra over for ubegrundede indsatskrav. Alle Landbrug & Fødevarers lokale foreninger opfordres derfor til at bidrage ved at kontakte borgmestre og lokale folketingspolitikere og foreholde dem konsekvenserne af de indsatskrav bl.a. ved fjordene, som landbruget stilles overfor, så der i fællesskab kan lægges pres på Christiansborg.
Både banker, håndværkere, og andre lokale kræfter har interesser i at forhindre nye indsatskrav, der reelt ødelægger dansk landbrug, lyder vurderingen.
Flere alternativer
Det andet politiske spor handler om at få indført flere alternative virkemidler, eftersom de nuværende, skærpede krav har overhalet implementeringen af nye virkemidler i stedet for, som logikken tilsiger, at lade dem følges ad.
Det gælder bl.a. præcisionslandbrug, bedre og mere fagligt korrekte omregningsfaktorer på alternativer som bl.a. tidlig såning og brak. Der er også brug for mere fleksibilitet i datofristerne i efterafgrødereglerne. Der bør f.eks. være bonus for tidlig udlægning og ikke kun straf for sen udlægning.
Det er ikke fordi landbruget har noget imod efterafgrøder, understreger Martin Merrild.
Men nu er kravet til efterafgrøder skruet så højt op, at det ikke længere kan passes ind i markplanerne og kommer til at gå ud over landmændenes sædskifter og udbytter.
Derfor er der et akut behov for at få godkendt de alternative virkemidler.
Det retlige spor
Landbrug & Fødevarer holder også et retligt spor åbent ud fra en opfattelse af, at det faglige grundlag er for tyndt til at pålægge landmanden store og fordyrende krav om efterafgrøder.
Derfor har L&F bedt sin advokat om at vurdere mulighederne for retlige tiltag, når det viser sig, at efterafgrøderne ikke kan fordeles frivilligt, men pålægges landmænd obligatorisk.
Martin Merrild understreger, at firepunkt-planen ikke kommer til at rokke ved, at regeringen har indgået en politisk aftale om fremrykning af den målrettede regulering og tredobling af efterafgrødekravet i 2020.
"Den aftale, der er lavet på Christiansborg betyder, at det bliver rullet ud. Hvis man vil træffe tåbelige beslutninger, har man retten til det. Sådan virker demokratiet. Det er det her et eksempel på".
