Det nye virkemiddelkatalog fra DCA og IFRO mangler visioner og har for mange usikkerheder. Det får heller ikke set tingene i et helhedsperspektiv, mener Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer hilser mere viden om klimapåvirkninger i landbruget velkommen. Det nye virkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet (DCA) og Københavns Universitet (IFRO) indeholder for mange usikkerheder og får desværre ikke set tingene i et helhedsperspektiv, mener organisationen.
For der er brug for mere viden på området, men flere af de nævnte virkemidler er landbruget allerede i fuld gang med at implementere, lyder det fra viceformand, Lars Hvidtfeldt:
”I Landbrug & Fødevarer mener vi, at det er rigtig positivt, at der kommer mere viden om klimavirkemidler inden for landbruget, og om deres effekter og om de omkostningerne, der er forbundet ved brug af de forskellige virkemidler. Vi havde dog gerne ønsket, at analyserne var mere visionære og pegede på flere nye virkemidler. Biogas og gyllekøling er kendte virkemidler for os, og vi er allerede i fuld gang. Jeg havde gerne set, at de havde set nærmere på forskning og udvikling inden for digitale løsninger, moderne stald- og marksystemer og planteproteiner.”
Stor usikkerhed ved klimavirkemidlernes effekt
Andre virkemidler er dog behæftet med usikkerheder, mener Lars Hvidtfeldt:
”En ting er dog at lave forsøg og modelberegninger. Noget andet er, hvordan det virker i stor skala i praksis. Den usikkerhed gør sig efter min mening gældende i for høj udstrækning i klimavirkemiddelkataloget,” siger han.
”I erhvervet vil vi gerne have flere værktøjer til at reducere klimabelastningen med. Men fx er virkemidlet forsuring af gylle efter vores opfattelse ikke et fuldt ud dokumenteret virkemiddel. Hvis det bliver et lovkrav uden nogen form for tilskud, er det helt hen i vejret, og det vil selvsagt skade konkurrenceevnen,” siger Lars Hvidtfeldt.
Der er dog også en række af de analyserede virkemidler, som Landbrug & Fødevarer gerne vil gå i dialog om og arbejde videre med. Til reduktion af lattergas er nitrifikationshæmmere fx et interessant virkemiddel, hvilket rapporten også har fokus på.
”Landbrug & Fødevarer er også åbne over for at se på udtagning af nogle af de organogene jorde. Her er det bare vigtigt at være opmærksom på, at der på en række af de jorde dyrkes højværdiafgrøder, og de skal selvsagt ikke udtages. Men der kan være andre steder, hvor det vil være muligt med en udtagning, fordi de ikke giver noget videre dyrkningsmæssigt. Hvis der bliver tale om en frivillig ordning og fuld kompensation, vil vi fra Landbrug & Fødevarer se positivt på den del,” siger Lars Hvidtfeldt.
Incitamentsordninger for landbruget
Lars Hvidtfeldt understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor producerer fødevarer med nogle af EU’s laveste klimabelastninger. Fra 1990-2015 er drivhusgasudledningen reduceret med 20 pct. samtidig med, at produktionen er steget med 34 pct.
”Vi vil i erhvervet gerne fortsætte arbejdet med at reducere klimabelastningen, men det er en udfordring, at der er så stor usikkerhed om, hvor stor en effekt de forskellige klimavirkemidler har,” siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:
”Landbrug & Fødevarer appellerer derfor kraftigt til, at klimavirkemidlerne bliver set i en større sammenhæng. De skal ses i sammenhæng med hele fødevareklyngen. Omkostningskrævende tiltag over for landbruget sætter sig lynhurtigt igennem i vores forarbejdningsindustri, og så kommer konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse også i spil.”
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at yderligere reduktioner af drivhusgasudledningen i landbruget principielt skal ske gennem positive incitamentsordninger for landmænd – ikke gennem nye krav og byrder:
”For at indløse det fulde potentiale af klimavirkemidlerne – og andre teknologier – er det afgørende, at der afsættes langt flere midler af til investeringer i forskning, udvikling og demonstration, så vi kan finde de gode løsninger og få bedre klarhed over virkemidlernes effekt,” siger Lars Hvidtfeldt.
