Vandværkerne er milevidt fra at være i mål med at få indgået frivillige aftaler med landmænd om ikke længere at bruge pesticider i BNBO. Nu beder vandværkernes brancheorganisationer og Landbrug & Fødevarer om mere tid og med skærpede krav til kommuner.
Tre uger før at fristen udløber, så beder Landbrug & Fødevarer, Danske Vandværker og Danva nu om mere tid, når det kommer til at indgå aftaler med landmænd om ikke længere at bruge sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder.
Parterne har sammen sendt et brev til den fungerende miljøminister Lea Wermelin (S) og partierne bag BNBO-aftalen fra 2019, hvor de beder om at få processen forlænget yderligere.
Fra Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, lyder det:
- Den nyeste opgørelse viser, at færre end hver tredje landmand er blevet kontaktet med et tilbud. Det var ellers kredsen bag den politiske aftales ambition, at alle landmænd skulle tilbydes en aftale inden udgangen af året. Det er voldsomt skuffende, at kommunerne ikke har løst opgaven, siger han.
I løbet af processen har miljøminister Lea Wermelin (S) både i oktober 2020 og oktober 2021 været ude at bede kommunerne om henholdsvis at "komme i arbejdstøjet" og "kridte skoene", hvis de skal i mål med beskyttelse af drikkevandsboringerne. Det er risikovurderingerne, som er en forudsætning for overhovedet at kunne gå i gang med forhandlingerne om frivillig aftale mellem vandforsyning og lodsejere, som det har haltet med.
151 aftaler
En opgørelse som Altinget har fået aktindsigt i fra Miljøministeriet - der er fra 1. november – og som Miljøstyrelsen afviste at udlevere til LandbrugsAvisen i begyndelsen af november - viser, at Kommunerne vurderer, at i alt 3.004 BNBO-områder kræver beskyttelse. Men der er ifølge tallene blot gennemført en beskyttelsesindsats i 151 områder, mens der er tilbud om frivillige aftaler i 682 områder. De resterende 2.171 områder er man end ikke nået til et tilbud om aftale på nuværende tidspunkt.
Til næste år skal partierne bag BNBO-aftalen fra 2019, når de har modtaget en evaluering fra Miljøstyrelsen, sætte sig sammen og beslutte, hvad der nu skal ske. I BNBO-aftalen fra 2019 er der lagt op til, at der i 2023 skal indføres et generelt forbud mod sprøjtemidler i BNBO.
I brevet fra Landbrug & Fødevarer, Danva og Danske Vandværker bliver der dog forud for det mødet bedt konkret om, "at forlænge tidsrammen for den kommunale indsats samtidigt med, at kommunerne forpligtes til at beskytte de relevante arealer gennem aftale eller udstedt påbud."
- Den politiske konklusion bør være at forlænge den lokale proces, men nu med skærpede krav til kommunerne om at sikre hurtigere fremdrift. Lokale indsatser i form af aftaler og påbud giver langt bedre resultater for både landbrug og vandværker, end et nationalt forbud. Det er vi helt enige med vandværkerne om, siger Anders Panum Jensen.
Det bliver i brevet fra de tre organisationer påpeget, at processen har været udfordret af udpegninger, kortlægning og vejledninger fra staten har været betydeligt forsinket, og at der fortsat er BNBO, der ikke er endeligt udpeget. Læg dertil, at der i store dele af 2020 og 2021 har været flere nedlukninger med forsamlingsforbud på grund af corona-situationen, som også har forsinket processen.
Fallit
Samtidig skal det dog også med, at der i landbruget også har været foreninger, der decideret har advaret landmænd om at indgå frivillige aftaler. Det gælder for eksempel Bæredygtigt Landbrug.
Her lyder det fra formand Peter Kiær i en pressemeddelelse fredag morgen, at i stedet for at udskyde processen, så skal man i stedet begynde helt forfra.
- Regelret brug af landbrugets moderne planteværnsmidler – der er godkendt af verdens strengeste kontrolsystem – udgør ingen trussel mod grundvandet. Viser konkrete målinger på den enkelte bedrift alligevel en udfordring, må man naturligvis løse dét problem. I alle øvrige tilfælde bør de skitserede områder tages ud af BNBO-planerne, siger han.
Bæredygtigt Landbrug bebuder, at et sprøjteforbud – i form af erstatningsfri regulering – vil blive mødt af sagsanlæg fra foreningen.
- Og vi taler om retssager som perler på en snor. Ingen landmand skal have frataget retten til at dyrke sin jord på et både fagligt og juridisk vanvittigt tyndt grundlag, siger Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.
Indfør forbud nu
Står det til Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding, så er der ingen grund til at forlænge BNBO-processen.
På Twitter skriver DN-præsidenten:
- Landbruget og kommunerne fik 3 år til at indføre sprøjteforbud omkring drikkevandsboringer gennem frivillige aftaler. Det har været en kæmpe fiasko! Kun 151 ud af 3004 områder er blevet beskyttet. Vi skal have indført et sprøjteforbud nu!, lyder det.
Faktaboks
BNBO-processen
Det var i december 2019, at der blev indledt en fase, der løber til udgangen af december 2022. Kommunerne blev her pålagt ved lov at risikovurdere BNBO og i "så vidt omfang som muligt" afsøge muligheden for at lave frivillige aftaler med lodsejere, der typisk vil indebære kompensation for ophør med brug af pesticider.
