"Bekymringen er stor - især blandt de landmænd, der dyrker jorden i nærheden af minkgravene", skriver Anders Panum Jensen, viceområdedirektør i L&F, i et debatindlæg fælles med direktør i Danske Vandværker Susan Münster.
Massegravene til millioner af aflivede mink vækker bekymring fra mange sider - også i Landbrug & Fødevarer og i Danske Vandværker, både for landbrugets miljøindsats og for den mulige forurening af drikkevandet, som de døde dyr i værste fald kan udløse
De to organisationer er derfor gået sammen om at efterlyse klare svar fra myndighederne på en række spørgsmål i kølvandet af beslutningen om at begrave de mange aflivede mink på bare to lokaliteter, det ene nær en badesø.
Hvad sker der i jordbunden
"Vi står midt i et intenst arbejde med at barbere kvælstofudledningen ned til det mindst mulige, og vi har et fortløbende arbejde med at sikre vores grundvand, som vi bruger til drikkevand. Det er derfor naturligt, at der opstår en bekymring om, hvad der sker i jordbunden med de næringsstoffer, som minkene består af", skriver Anders Panum Jensen og Susan Münster i et fælles debatindlæg offentliggjort på Altinget.dk
"Bekymringen er stor - især blandt de landmænd, der dyrker jorden i nærheden af minkgravene. Vil alle deres indsatser for et bedre vandmiljø være spildt, hvis den lokale badesø bliver ødelagt af en minkgrav? Hvad er så meningen med alle de krav og restriktioner, som de er underlagt", spørger de to i debatindlægget.
Er der kalk nok?
Anders Panum og Susan Münster er også bekymrede for, om der kan trænge sygdomsbakterier eller nitrat ned i grundvandet, efterhånden som de mange døde mink nedbrydes i jorden.
"Bruges der tilstrækkeligt med kalk til at sikre, at ingen sygdomsfremkaldende bakterier eller vira fortsætter ned i grundvandet eller ud i badevandet? Hvor længe er de døde mink om at blive nedbrudt i jorden? Hvad nedbrydes de til, og hvad sker der med det? Hvad er begrundelsen for at anlægge to store massegrave i stedet for flere små", spørger de to.
Savner informationer
Det allerstørste problem er, at der gives alt for få informationer, mener Anders Panum Jensen og Susan Münster
"Vi skal passe på vores vand. Overfladevand såvel som grundvand. Derfor knokler landmændene med at udlægge efterafgrøder, anlægge minivådområder og fordele jord, så store vådområder kan genskabes. Derfor arbejder landmænd og vandværker sammen med kommunerne på at få aftaler i stand om boringsnære beskyttelseszoner rundt om vores vandboringer, hvor der ikke må sprøjtes.
Hvordan hænger det sammen med at begrave millioner af mink få hundrede meter fra en badesø og på grænsen til et indvindingsområde for drikkevand?"
"Der er mange spørgsmål. Vi har brug for svar" slutter Anders Panum Jensen og Susan Münster deres fælles debatindlæg.
