L&F vil have ændret regler om krav til læskure

Hos L&F Kvæg arbejder man på at ændret regler, der bl.a. betyder, at jysk bisonflok skal have læskure. Samtidig over L&F at støtte en eventuel klage og forfølgelse af sag i den konkrete historie.

Historien om bisonavler Bo Witte-Pedersen, der må slagte sin bisonflok, fordi reglerne kræver, at dyrene har et læskur, er et godt eksempel på en kendt problematik hos Landbrug & Fødevarer.

Christian Lund, formand for L&F Kvæg, har så sent som i november haft med Fødevarestyrelsen, hvor det ikke lykkedes at ændret reglerne.

"Derudover har vi sendt høringssvar på den nye dyrevelfærdslov, hvor vi har foreslået en ændring, så det også her kan sikres, at udegående dyr kan benyttes til naturpleje uden krav om læskur – men selvfølgelig med ordentlige forhold i øvrigt og god pasning," siger formanden.

Bisonavler Bo Witte-Pedersen er frustreret over kravet, der siger, at han skal opføre tilstrækkeligt med læskure til sine cirka 140 bisoner plus kalve, fordi dyrene ikke vil komme til at bruge skure.

Manøvren ville i øvrigt koste i omegnen af to mio. kr. at gennemføre.

Christian Lund mener, at kontrollen har sit fokus det forkerte sted.

"Hvis dyrene har det godt, så kan de godt gå udenfor, uden der er et læskur. Det er meget vigtigere, at kontrollen ser på, om dyrene har det godt, og ikke blot fokuserer på, om de har et læskur eller ej", siger han og tilføjer:

"Hvis ikke der kommer en god løsning med myndighederne, så overvejer vi, om de skal sikres assistance til at klage og forfølge en sag på dette område".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle