Fugleinfluenza er en frygtelig sygdom, det mærkede Michel Poulsen fra det lille gårdmejeri i Søtofte, da deres æglægger besætning på 800 høner i sidste uge blev smittet og aflivet.
Det er en dag, man ikke lige sådan glemmer.
Onsdag i sidste uge er Michel Poulsen forsinket efter et møde, der trak ud, og han er derfor ikke selv nået hjem til at samle æg fra de 800 økologiske og fritgående høner, som han ejer sammen med sin kæreste og samlever Marie Østergaard. Så da hans medarbejder ringer, tror han blot, at han skal høre for, at han er forsinket.
"Men han siger: "Du bliver nødt til at komme herud. Jeg tror, den er helt gal", fortæller Michel Poulsen.
Og den var helt gal. Det viste sig, at besætningen var blevet det seneste offer for den meget smittesomme og frygtede virus fugleinfluenza. Det er det 10. udbrud af fugleinfluenza siden 1. november 2021.
"Vi er slet ikke vant til at finde døde høns - selvfølgelig en enkelt en gang i mellem - men pludselig lå der syv døde høner derude. Han (medarbejderen red.) stod bare derude og tænkte: "Hvad fanden er der sket?", siger Michel Poulsen, der hurtigt kører ud og tager hønsegården, en overdækket del af en plantage, i øjesyn.
Ud over de syv døde høns, er det også tydeligt at resten af flokken ikke har det ret godt, fortæller Michel Poulsen. Mange af dyrene står og hænger med hovedet, og de kagler ikke lige så meget eller har den samme energi, som de plejer, husker Michel Poulsen.
Derudover mangler der op mod en tredjedel æg i forhold til dagen før, og mange af æggene er knækket i skallerne eller meget skrøbelige.
"Så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen. Da jeg kommer derud, er jeg allerede alvorligt bange for, at vi er blevet smittet med fugleinfluenza".
Gik i gang med selv at aflive
Sammen med Marie Østergaard ejer Michel Poulsen Søtoftes Jordbrug og Gårdmejeri. Det lille midtsjællandske gårdmejeri leverede før corona blandt andet til den københavnske michelin-restaurant Geranium.
Men da restauranterne lukkede ned i 2020 fik Michel Poulsen og Marie Østergaard en fin forretning op at køre, hvor folk kom kørende til gårdmejeriet og afhentede deres bestillinger af mælk og æg. Siden er der investeret i en lille varevogn, der hver uge kører de fra den økologiske gård ved Ringsted til både Roskilde og København med frisktappet mælk, æg, friskost, drænet yoghurt og frosne suppehøns.
Eller æggene er der så ingen af længere, fortæller Michel Poulsen, der netop er på vej ud med varer, da landbrugsavisen.dk snakker med ham. For da Fødevarestyrelsen tropper op torsdag formiddag, får han hurtigt bekræftet sin mistanke.
"Min umiddelbare reaktion var at gå i panik. Jeg var fuldstændig ude af den. Men da jeg først fik fat i Fødevarestyrelsen gik det stærkt. To timer efter jeg ringede stod embedsdyrlægen her, vi fik taget prøver af dyrene, og hun bekræftede at de var virkelig syge", siger Michel Poulsen, der får at vide, at det nok er enten fugleinfluenza eller en anden fjerkræsygdom.
"De typiske tegn med nedgang i æg, nedstemthed og forhøjet dødelig var der. Det var meget tydeligt, at der var noget galt", siger han.
I samråd med dyrlægen beslutter han at gå i gang med selv at hønsene.
"Jeg spørger hende, i forhold til hendes faglige vurdering, om det så ikke er bedst at sætte en stopper for deres lidelser, og det siger hun, at hun synes, er en god idé", siger Michel Poulsen, der samme aften, da hønsene er faldet til ro går i gang med af aflive de resterende dyr.
På det døgn, der er gået siden de første tegn på sygdommen, er næsten 400 ud af de 800 høner døde.
"Vi kunne have ventet på prøvesvaret, men uanset hvad, var det virkelig syge høns, og jeg synes, vi havde et ansvar for dem, og der var ingen grund til at de skulle lide. Fødevarestyrelsen støttede og takkede mig også for det efterfølgende", siger Michel Poulsen, der naturligt er noget påvirket af oplevelsen.
"Det er en skrækkelig sygdom. Det var barsk at se, at de lå og døde for øjnene af os".
Fredag kom prøven tilbage positiv for fugleinfluenza.
Overvejer fremtiden
Michel Poulsen er ikke i tvivl om, hvor smitten er kommet fra. Dyrene er økologiske høns, der går ude i en overdækket plantage, og dermed har den meget smitsomme virus formentlig fundet fra vilde, smittede fugle i området og ind i hønsegården.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Marie Østergaard og Michel Poulsen ejer og driver Søtoftes Jordbrug og Gårdmejeri. Privatfoto
Den konstante trussel om smitte har gjort det svært at være fjerkræavler det seneste 1,5 år siden sygdommen gjorde sit indtog i Danmark i 2020. Og det får også Marie Østergaard og Michel Poulsen til at overveje, om de overhovedet skal have høns igen.
"Det har været rædselsfuldt og frygteligt at være underlagt de restriktioner, vi har været, for vi har været så begrænset i vores måde at have høns på i forhold til, hvordan vi ønsker at holde dem", siger Michel Poulsen og forklarer:
"Vi er vant til at holde høns ude og flytte dem til frisk græs tre gange om ugen. Men det kan vi ikke, når det skal være overdækket, og så er de tvunget til at gå samme sted under nogle træer - og så bliver det altså hurtigt mudret. Det er ikke den måde, vi ønsker at holde høns på, og derfor skal vi også genoverveje, hvad der skal ske, hvis fugleinfluenza hele tiden er en risiko".
"Det er generelt en udfordring for mindre producenter med alternative produktionssystemer, der prøver at gøre noget for dyrevelfærden. Vi ønsker ikke, at vores dyr får fugleinfluenza, men vi ønsker heller ikke, at de er lukket inde", siger han.
Er en hønsegård større end 40 kvm, skal den være overdækket i perioder med fugleinfluenza-smitte. Det er Fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvornår overdæknings- eller indelukningskravet bortfalder igen.
Faktaboks
Aflivning af eget fjerkræ
Fødevarestyrelsen råder til, at man bruger værnemidler og passer på, hvis man går ind til en syg fjerkræbesætning. Selvom der ikke findes danske fortilfælde af smitte med fugleinfluenza fra fjerkræ til mennesker, så kan det ske.
