Lille prisfald på Kopenhagen Furs maj-auktion

På Kopenhagen Furs maj-auktion blev der næsten udsolgt af de udbudte skind, men et mindre prisfald på to procent.

Kopenhagen Fur har afsluttet maj-auktionen med et udbud på knap 6,9 millioner minkskind. 400 kunder deltog i auktionen, som startede i fredags. Udbuddet blev solgt 95 procent til et mindre fald på 2 procent.

Det skriver Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.
 
"Pelsbranchen er fortsat i en usikker situation, men med marts-auktionen og nu maj-auktionen har vi gennemført to store auktioner, hvor stort set samtlige varer er solgt, og det er er en begyndende markedsbedring. Vi havde håbet på en lidt mere positiv prisudvikling, dog opfatter vores auktionskunder priserne på maj-auktionen som faste, og dermed har kunderne tillid til markedet og den aktuelle prisfastsættelse. Det er positivt", siger adm. direktør Jesper Lauge Christensen.
 
Det var primært det kinesiske marked, som var aktivt i auktionsalen.
 
"Kigger vi frem mod vores auktion i juni, forventer vi en bredere geografisk repræsentation i auktionssalen, og det vil alt andet lige tilføre yderligere købekraft i markedet", siger Jesper Lauge Christensen.

Efterspørgslen på maj-auktionen var særligt rettet mod højkvalitetsskind i den korthårede Velvet 2, og så var der forholdsvis høje priser på lowgrades.
 
Gennemsnitsprisen på danske minkskindskind nåede 212 kr. og på udenlandske nåede den 177 kr.

Auktionsomsætningen rundede 1,34 milliarder kr.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle