LMO på konsulent-jagt

Der skal nye kræfter til, når LMO opruster i Aars. Udover at tilknytte 30 rådgivere og konsulenter til et nyt Himmerlandsteam er Aars-afdelingen på jagt efter nye og erfarne medarbejdere.

Når LMO gennemfører ”Full Line Himmerland” og udvider Aars-afdelingen med sit nye Himmerlandsteam, bliver det med fuld styrke. I alt 30 navne på konsulenter og rådgivere står på listen over det nye hold, der fremover bliver de ansigter, kunderne vil møde i Himmerland. Men det er slet ikke nok. Oprustningen betyder, at LMO Aars også må hente nye kræfter til:

"Det ville være naivt at tro, at vi bare kan hente alle kræfterne internt i LMO. Vi oplever en tiltagende efterspørgsel efter den tværfaglige rådgivning, samt de digitale løsninger vi i LMO tilbyder flere og flere af. Derfor er det vigtigt, at LMO Aars tilknytter endnu flere kompetencer til Himmerlandsteamet for at kunne tilgodese vores kunders behov," siger Thomas Abildgaard Rasmussen, der er afdelingsleder i LMO Aars.

Søger rådgivere

I første omgang søger LMO Aars rådgivere inden for regnskab, virksomhedsøkonomi og planteavl, og har allerede slået jobannoncer op i jagten på dette rette medarbejdere. Senere vil afdelingen også søge nye ansatte indenfor andre fagområder, vurderer afdelingslederen:

Morgenposten: Stor John Deere Europapremiere i dag - Maskinforretning på nippet med ny afdeling i Randers.Maskiner 11. december · 06:49

”Vi tager det i det tempo, vi kan følge med til med det mål, at vi allerede nu er kørende på Full Line konceptet – og at vi inden udgangen af 2017 har ansat de folk der i øvrigt er brug for, siger Thomas Abildgaard Rasmussen.

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu