Baltic Pipe, den vestjyske el-motorvej, kabler fra vindmølleparker m.m.: Ny afgørelse i Landsskatteretten kan få positiv betydning for en lang række lodsejere, der skal lægge jord til offentlige anlægsprojekter.
Erstatninger for strukturskader på marker efter gravearbejder ved anlægsprojekter er skattefrie uanset graden af skaden på jorden.
Det har Landsskatteretten slået fast efter at have givet LMO medhold i 12 forskellige sager på én gang.
Alle sager handler om landmænd,som har fået skader på deres marker i forbindelse med offentlige eller private anlægsopgaver. Det skriver LMO i et nyhedsbrev.
"Det vil hjælpe landmænd hver gang, anlægsprojekter skal i jorden", lyder det fra chefrådgiver i skattesager ved LMO.
Strukturskader forringer
Indtil nu har Skattestyrelsen delt skader på jorden op i tre kategorier: lette skader, mellemsvære skader og svære skader.
De lette og mellemsvære skader er blevet set som tidsbegrænsede skader, og der har i Skatterådets øjne derfor kun været tale om et udbyttetab på markerne.
Det har indtil nu udløst en erstatning, hvor der skal betales skat af 22-56 pct. af erstatningssummen afhængig af landmandens individuelle skatteforhold.
De svære skader er derimod blevet set som forringelse af fast ejendom, da skaderne er permanente, og det medfører, at erstatningen er skattefri.
Men nu har Landsskatteretten slået fast, at alle strukturskader, uanset graden af skade, er en forringelse af fast ejendom, og dermed udløser det en erstatning, der er skattefri.
"Det betyder, at de 12 landmænd, vi har ført sagerne for, nu har fået en principiel afgørelse om, at deres strukturskader er en værdiforringelse af deres faste ejendom. Og det betyder, at de nu slipper for at betale skat af deres erstatninger", fortæller Kirsten Cato Jensen, der er chefrådgiver ved LMO, og som har ført sagerne ved Landsskatteretten på vegne af landmændene.
12 sager om kabler
Fælles for LMO’s 12 sager har været, at landmændene i forbindelse med nedgravning af et kabel til Norge har indgået aftale med Energinet om jorden.
I sagerne har hver enkelt landmand fået erstatninger på typisk 20-50.000 kroner, og med afgørelserne er der fremadrettet lagt op til en ændring af Skattestyrelsens praksis for lignende sager.
Og det er væsentligt, fortæller Kirsten Cato Jensen.
"I de 12 sager, vi har fået medhold i, er der ikke tale om eksceptionelt store erstatninger. Men der kan jo sagtens være tale om langt større erstatninger, hvis store anlægsprojekter rammer uhensigtsmæssigt ind over en given lodsejers jord. Derfor er det essentielt, at vi nu har fået slået fast, at strukturskadeerstatningerne ikke skal beskattes".
Kan genoptage sager
I hele landet kører der lige nu store anlægsprojekter, som efter alt at dømme vil kræve eksempelvis nedgravning på lodsejernes jorde.
Bl.a. er gasledningen Baltic Pipe på vej, som skal lede gas fra de norske naturgasfelter til Polen, ligesom der er planer på tegnebrættet for store vindmølleparker og ikke mindst en ’elmotorvej’ i Vestjylland.
Præcis hvor mange sager, der kan være omfattet af Landsskatterettens nye afgørelse, er svært at vurdere, fortæller Kirsten Cato Jensen.
"Men det er formentlig mange. Sikkert og vist er det i hvert fald, at vi har mange flere lignende sager liggende. Flere landmænd havde ikke påtænkt sig at klage beskatningen af beløbet, typisk på grund af beløbets størrelse, men de har nu mulighed for at få genoptaget deres sag", siger Kirsten Cato Jensen.
Skattestyrelsen kan inden for tre måneder indbringe sagerne for domstolen, hvis de er uenige i afgørelsen.
"Jeg kan dog slet ikke forestille mig, at det vil være tilfældet", siger Kirsten Cato Jensen til LMO’s nyhedsbrev.
