Lokale formænd frygter, at nyt kvælstofkort fører til fyringer og færre husdyr

Nyt kvælstofkort øger reduktionskravene i Midt- og Vestjylland. De lokale formænd er rasende og beskriver, hvordan tilliden til det faglige grundlag hænger i den tyndeste tråd.

Man kan næsten fornemme en vantro rysten på hovedet, når man ringer til nogle af de midt- og vestjyske landboformænd om de nye kvælstofkort, LandbrugsAvisen tirsdag har afsløret.

Kortet ændrer indsatsbehovet markant, hvor Sønder- og Nordjylland går fri, mens netop det midt- og vestjyske står til kraftigt øgede krav.

"Det er noget forbandet skrammel og hammertræls for at sige det rent ud. Tilliden til, at det her kan være rigtigt, er meget, meget lille", lyder det fra Kristian Gade, formand i Holstebro Struer Landboforening.

Han bliver bakket op af Sven Agergaard fra Herning-Ikast Landboforening.

"Vi forstår ingenting af det her. Jeg synes simpelthen, det er useriøst, at man kan komme med så mange forskellige udmeldinger. Jeg håber da, at de bliver klogere hver gang, de finder ud af noget nyt, men hvornår stopper det", spørger formanden.

Hvor det nuværende maksimale efterafgrødetryk ligger på 30,9 pct., står det til at vokse til 42 pct. på de hårdest ramte bedrifter, hvis den nuværende reguleringsmodel fortsætter.

Det skyldes, at færre hektar skal fjerne mere kvælstof.

kan ramme husdyrproduktionen

Nær Ringkøbing Fjord holder Vestjysk Landboforening til, og formand Søren Christensen er stærkt bekymret for landbrugsproduktionen i området.

"Jeg har længe været bekymret, fordi jeg har oplevet den måde, man ser på tallene, og hvordan det faglige grundlag mangler. Vi når aldrig i mål med det her, og skal vi først til at braklægge vores arealer, så får det voldsomme konsekvenser for vores landbrug", siger han.

I Holstebro-området, der er meget husdyrtæt, er Kristian Gade ligeledes bekymret for, at de ekstra kvælstofkrav kan tvinge landmændene i området til at skrue ned for husdyrproduktionen.

Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer er 6.000-7.000 job i fare i seks områder, organisationen har regnet på.

"Vi har ikke areal til brak i det her område, så skal vi reducere mere, så skal det være på husdyrbestanden. Det vil være en økonomisk katastrofe", siger Kristian Gade og tilføjer:

"Èn ting er mindre gødning og dermed mindre udbytte. Men skærer vi husdyrene, så skal vi fyre folk, og der bliver mindre arbejde til følgeerhvervene - og på hvilket fagligt grundlag? Det giver ingen mening".

for lidt kvælstof

De tre formænd appellerer kraftigt til, at man flytter reduktionen ud fra dyrkningsfladen og satser på kollektive virkemidler i stedet.

De nævner muslinger, som endnu ikke er vedtaget som virkemiddel, minivådområder og vådområder.

"Og her bliver det så lidt mærkeligt, fordi når vores oplandskonsulenter er ude ved landmænd i de områder, hvor der potentielt kan ligge et minivådområde, så bliver der ikke udledt nok kvælstof til, at det kan lade sig gøre at placere det der", siger Sven Agergaard og fortsætter:

"I 60 pct. af tilfældene er der ikke kvælstof nok. Det viser måske, at der ikke er det problem, som vi tror. Vi ved i hvert fald ikke, om vi går og gør det rigtige, for selvom vi har gjort meget de sidste 10 år, så er udvaskningen ikke rigtig faldet".

ingen tør gå imod Au

De tre formænd er alle yderst kritiske overfor det faglige grundlag, som bliver leveret af Aarhus Universitet (AU).

Det er dog Miljøministeriet, der har genberegnet AUs tal.

"Vi har efterhånden svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i det her, og det har politikerne også. Så bliver det sådan, at ingen tør gå imod AU", siger Søren Christensen.

Han bliver suppleret af Kristian Gade:

"Det kunne jo godt være, at AU ikke har den eneste sandhed her. Vi har lige hørt fra den portugisiske professor (João G. Ferreira, red.), at han ser helt anderledes på tingene, end AU gør", siger formanden.

svært at forstå

Alle mærker formændene, at deres medlemmer har svært ved at forstå, hvordan kravene til kvælstofreducering kan ændre sig så markant.

I Herning kan det gå ud over rådgiverne.

"Landmændene bliver frustrede, og planterådgiverne skal forsøge at stå på mål for det her, men det kan de ikke. Det er virkelig svært", siger Sven Agergaard.

Kristian Gade håber på det bedste for de pågående forhandlinger.

"Vi må håbe, at det her er et taktisk udspil, og at der kommer flere kollektive virkemidler med ind, når de endelige streger skal slås. Den næste tid bliver hammerspændende", siger formanden.

Træk i slideren for at se, hvordan de nye beregninger ændrer kvælstofkortet. Her med en reducering af 3.500 ton N årligt. 

Emneord

Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle