Lokalformand: Vandområdeplanerne vil få katastrofale konsekvenser for vestjyske landmænd

Det foreløbige udspil til den tredje vandområdeplan lægger op til braklægning af omkring 20 procent af dyrkningsarealet i oplandet til Ringkøbing fjord. Det er meget voldsomme krav, fastslår formand for landboforeningen Vestjysk, Søren Christensen.

Udspillet til den tredje generation af vandområdeplanerne kombineret med kravene fra den nyforhandlede CAP i EU ser ud til at få store konsekvenser for dansk landbrug.

Der er lagt op til en reduktion på 15.000 ton kvælstof på landsplan frem til 2027, hvoraf 7.700 ton skal komme fra målrettet regulering. 

For oplandet til Ringkøbing fjord vil det få meget voldsomme konsekvenser. Det fastslår formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen.  

"Det er meget bekymrende, at der er tegnet et helt nyt danmarkskort, hvor det er markeret, at der i oplandet til Ringkøbing Fjord, inklusive Ringkøbing-Skjern kommune, skal braklægges i omegnen af 20 procent af landbrugsarealet i 2027", siger Søren Christensen og tilføjer: 

"Jeg ved godt, at det kun er et udspil. Men det er er et voldsomt udspil, der vil ramme os hårdt i oplandet til Ringkøbing Fjord, hvor vi har en rigtig stor landbrugsproduktion. 20 procent braklægning bliver meget dyrt, både i primærlandbruget og i alle følgeerhvervene", siger han og fortsætter:

"Vi forsøger hos vestjysk at påvirke forhandlingerne, så vi får en løsning, der ikke slår landbruget fuldstændig ihjel i Vestjylland, for det er katastrofale krav, vi bliver mødt med, som det ser ud nu", lyder det i en pressemeddelelse.

Slusen er afgørende

Formandens bekymring over det foreløbige udspil deles af formand for Familielandbruget Vestjylland, Lone Andersen.

"For en landmand ved Ringkøbing Fjord betyder planen - hvis den gennemføres - et tab på 1.500 kroner pr. hektar. Det er jo helt urealistisk, at landmænd kan klare det tab", har Lone Andersen ved en tidligere lejlighed sagt.

Helle Borum, politisk rådgiver hos vestjysk, understreger, at det vigtigste værktøj til at sikre god økologisk tilstand, som er målet med vandplanerne, i Ringkøbing fjord ikke er braklægning, men derimod optimal drift af slusen i Hvide Sande. 

"Fordi Ringkøbing fjord er en slusefjord, er saliniteten og miljøet i fjorden fuldstændig afhængigt af, at slusen drives efter en fastlagt slusepraksis, som tager hensyn til både afvanding og miljømålsætninger. Hvis ikke slusepraksis er på plads, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor meget vi regulerer og braklægger på land", siger Helle Borum.

Kollektive virkemidler er et alternativ

Rådgiver Helle Borum peger også på de kollektive virkemidler, som fortsat etablering af vådområder og udtagning af lavbundsarealer, som mulige erstatninger for braklægning af god landbrugsjord. 

"Landbrug og fødevarer har lavet konsekvensberegninger, der viser, at braklægning af 20 procent af dyrkningsarealet, kvotereduktion af kvælstof og øgede efterafgrødekrav i oplandet til Ringkøbing fjord i gennemsnit vil koste hver bedrift mere end 270.000 kr. på bundlinjen. Det, der foreløbigt er lagt op til, bliver rigtig dyrt for landbrugserhvervet. Det kommer til at koste arbejdspladser", lyder det fra Helle Borum. 

Helle Borum bakkes op af formand Søren Christensen, der også håber, at politikerne får øjnene op for andre virkemidler end braklægning.

Faktaboks

Ringkøbing-Skjern- og Varde kommune har sammen med repræsentanter fra sluseudvalget netop sendt et brev til miljøminister Lea Wermelin, hvor de inviterer ministeren til en drøftelse af slusen og reduktionsmålene for Ringkøbing fjord.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle