Lukket cannabis-produktion på Fyn solgt til australiere

Australsk producent af medicinsk cannabis overtager dansk produktion, der ellers stod til at lukke.

Et noget bumlet forløb for cannabisproducenten Spectrum Therapeutics på Fyn har tirsdag taget en ny drejning.

Fyens.dk skriver nemlig, at den danske produktion er blevet solgt til australske Little Green Pharma til en pris af 100 mio. kr.

"Det er en meget stor lettelse. Vi fortsætter som normalt, og vi skal måske endda ud at ansætte nogle flere specialister", siger direktør Morten Snede til Fyens Stiftstidende.

Spectrum Therapeutics var tidligere ejet af Canopy Growth fra Canada, der angiveligt har investeret 350 mio. kr. i produktionsfaciliteterne.

Canadierne besluttede i marts at lukke den danske afdeling.

Tidligere har ejerne af Møllerup Gods har ejerskab i Spectrum Therapeutics, men trak sig tilsyneladende ud på et godt tidspunkt og scorede en gevinst på 250 mio. kr. efter at have været medejer fra 2017 til 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle