Lurpak-smør får ny og mere bæredygtig indpakning

Arla har udskifttet indpakningen af Lurpak.

Siden 1957 har det ikoniske Lurpak-smør set ud på samme måde og været pakket ind i den samme, velkendte sølvfolie.

Men efter 60 år ændrer Arla nu Lurpak-emballagen til en ny og mere bæredygtig variant. Fremover bliver Lurpak pakket i en genanvendelig og genlukkelig boksemballage, der næsten udelukkende er lavet af karton. Det gør den nye Lurpak smørboks mindre CO2-tung end tidligere.

Det melder Arla i en pressemeddelelse.

Smøren er pakket i karton med et meget tyndt lagt plastik, der kan genanvendes. Den nye Lurpak smørboks er derved 8 pct. mindre CO2-tung end sølvfolie-emballagen, melder Arla.

"Vi har arbejdet længe for at få udviklet, testet og godkendt den nye Lurpak Smørboks. Vi ville have en emballage, der var mere bæredygtig. Samtidig har vi også udviklet en pakning, der er mere brugervenlig og giver færre fedtede fingre. Derfor er det også en kæmpe tilfredsstillelse, at vi nu kan sende de første 100 tons Lurpak-smør i den nye emballage ud til de danske forbrugere", siger Christian Qvirin Lang, der er Senior Category Manager hos Arla.

Der sælges hvert år 5.000 ton Lurpak i Danmark, og smørboksen vil være at finde i butikkerne fra april og gradvist udbredes. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle