Luxembourg vil allerede i år forbyde glyphosat

Allerede fra 1. februar 2020 bliver det forbudt at markedsføre glyphosat i Luxembourg.

Allerede om 9 dage bliver det forbudt at markedsføre plantebeskyttelsesmidler som Roundup der indeholder glyphosat. 

For regeringen i Luxembourg har som det første land i EU besluttet at forbyde brugen af aktivstoffet, skriver agrarheute.

Det er landbrugsminister Romain Schneider, som nu indfører regeringens vedtagne forbud mod brug af glyphosat. Al brug af både private og professionelle skal stoppe inden årets udgang.

Ifølge landbrugsministeren bruger kun 592 ud af 1.005 gårde i landet stadig glyphosat. Det skyldes formentlig at landmændene i storhertugdømmet Luxembourg er blevet tilbudt op til 100 euro pr. hektar for at stoppe brugen.

Landmænd er blevet tilbudt 30 euro pr. hektar, mens vinbønder kan modtage 50 euro pr. hektar og frugtdyrkere 100 euro pr. hektar for at stoppe brugen.

Ministeren udtaler, at man i stedet kigger på mekaniske løsninger såsom øget pløjning og større afgrøderotation.

I EU er glyphosat stadig tilladt indtil 15. december 2022.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle