Solen strømmer ind gennem mine køkkenruder denne morgen og prøver at lokke mig udenfor, ud til alle forårsblomsterne, bl.a. tre blokke ægte blå anemoner, som jeg har hjembragt fra en skov på Lolland, de trives godt i »min barske zone«. Det er skønt at vågne op efter en god nats søvn og føle sig draget og uundværlig. Måske oplever man livet omkring sig mere intenst, når man lige har fået en advarsel om al tings forkrænkelighed.
Vi har i sidste uge fejret min vens fødselsdag med en dejlig fest, men midt under middagen sank en af mine søstre sammen og var dybt bevidstløs. Hun havde lige sat sig til bords igen efter at have spillet til endnu en sang, glad og oplagt havde hun været hele aftenen. Jeg duer ikke til ret meget i slige situationer men fik dog ringet 112. Der var kvalificerede folk omkring min søster, og hun kom da op til overfladen igen. Hvad der skete er endnu uklart, men i et nu får man øje for den tynde hinde, som adskiller livet og døden. Vi fire søskende, som er tilbage af syv, har hyppig kontakt med hinanden, det nyder jeg meget.
På gården er forårssæden i jorden, vejret har været med os, og jeg har haft god tid til at se markerne efter, fordi jeg i år har loppetjansen på traktoren ved stensamlingen. Hvor kommer dog alle de sten fra? Ja, jeg ved det jo godt, men efter at have deltaget i processen i 37 år undrer man sig allligevel. Jeg er nu ikke dus med den store traktor. I høsten blev jeg bedt om at køre for kornvognen, men der gik panik i mig i det fine førerhus med alle de dimser. Men hveden var ved at dække stenene, så nu hjalp ingen »kære mor«, og så fik jeg øje på to små symboler ved en knap, en springende hare og en meget stille skildpadde, det forstås selv af imbecile, og jeg var straks mere tryg ved rattet. Der er fin udsigt over landskabet fra førersædet til vibernes flaksen, lærkens himmelflugt og springende rådyr, ind imellem at jeg holder øje med gutternes meget sigende kropssprog, når farten ikke er passende. Høre noget kan jeg jo ikke, det er vist meget godt. Traktoren har også børnesæde, og der sidder tit en kvik nabodreng, når min søn kører i marken. De får sig megen klog snak undervejs, det er til stor glæde for begge parter. Alt for få børn har i dag lejlighed til at følge med i voksnes arbejdsliv og dermed til at optræne iagttagelsesevne og praktisk sans. Det er nu en gang i barneårene, man nemmest tilegner sig færdigheder.
Praktikværter i landbruget og andre erhverv fortæller, at det er blevet sværere at motivere unge mennesker til praktisk arbejde, efter de har tilbragt det meste af fritiden ved computerspil og lignende op gennem barndommen.
Fra Arilds tid har børns lege været en forberedelse til voksenlivet. Når man holder dem borte fra voksnes gøremål, som det er tendensen nu, må det vel få konsekvenser siden hen. Sådan noget har jeg tid til at filosofere over i førerhuset, mens dagen går, og stendyngen vokser.
