Ordet er frit. Det nedenstående er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Bente Bendix, socialkonsulent
Som ny skribent vil jeg starte med en præsentation af mit virke som socialkonsulent for landbruget. Jeg hjælper landmænd og deres familier, når stress, sygdom, konflikter eller konkurs udfordrer i bedriften. Ligeledes giver jeg krisehjælp, når landmænd og deres familie bliver ramt af en ulykke eller en personlig tragedie.
En af de største udfordringer for landbrugserhvervet i dag er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Jeg oplever det ofte, når jeg kommer på besøg hos landmændene. Deres historie er ret enslydende: "Egon og han kone Eva har en stor griseproduktion med flere ansatte på gården. Igennem længere tid, ja op til flere år, har der været mange forskellige medarbejdere både danske og udenlandske på bedriften. De udenlandske medarbejdere mangler tilstrækkelige faglige kvalifikationer, og de danske medarbejdere mangler for tit både faglige og personlige kvalifikationer. Når jeg så kommer på gården, møder jeg Egon og hans ægtefælle Eva, ramt af stress og nedslidning, tappet for energi og meget trætte".
Landmandsparret må nemlig selv klare arbejdsopgaverne, hver gang en medarbejder ikke magter opgaven, sygemelder sig eller siger sin stilling op. Det betyder, at der stort set altid mangler kvalificeret arbejdskraft på gården, og at Egon og Eva sjældent holder fri og ferie.
Nu kan man så spørge: Har det ikke altid været sådan, at landmænd arbejder meget, klager sig og aldrig holder fri?
Nej, landmænd klager sig kun, når det er nødvendigt, de er meget udholdende, og vil gerne holde fri sammen med deres familie. Men forholdene på landet har ændret sig meget igennem de sidste 10-15 år. Hverdagen på mange bedrifter byder på store udfordringer med mangel på arbejdskraft, økonomisk usikkerhed på grund af for lav indtjening, stigende miljøkrav og alt for mange bureaukratiske regler. Det har medført, at landbruget nu er blevet så presset, at kun ganske få unge vælger at blive selvstændig landmand eller arbejde i erhvervet med det til følge, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft på landet.
Spørger man Landbrugsskolerne, "Hvor mange elever skal ud at være selvstændige landmænd?" vil svaret antagelig være 2-3 elever på hver årgang. Resten af de unge skal enten have ansættelse i landbruget, videreuddannes eller forsvinder over i andre erhverv.
Ansvaret for, at udviklingen i landbruget går den gale vej, kan ikke placeres ét sted, men et skiftende politisk flertal har igennem årerne pålagt erhvervet så mange krav, at lysten til at blive selvstændig landmand er stærkt faldende.
Det er desværre ikke kun de unge, som fravælger landbruget. Som socialkonsulent sidder jeg ofte ved køkkenbordet hos middelalderende ægtepar, hvor min opgave er at fortælle dem, hvilke muligheder eller begrænsninger de har, når eller hvis de vælger at opgive erhvervet og sætter gården til salg. Hvorfor overveje at sætte sit landbrug til salg, forlade gården og skifte erhverv? Fordi lysten til fortsat at være selvstændig landmand efterhånden er forsvundet.
Det er som bekendt lysten, der driver værket. Derfor er min appel til regeringen: Skab nogle bedre ramme vilkår for landbruget, så danske unge igen får lyst til at arbejde på landet eller blive selvstændige landmænd.
