Genoprettede vådområder gavner ikke naturen lige så meget som håbet

Et nyt studie, der viser, at de genoprettede vådområder ikke gavner naturen lige så meget som håbet, og så sender Fødevarestyrelsens direktør en undskyldning til landets hjorteavlere.

Over 200 danske vådområder er blevet genskabt landet over i løbet af de sidste 25 år. 

Målet har været at hjælpe vandmiljøet ved at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget, der løber ud i vandløb, søer og fjorde.

Samtidig har vådområderne også været fremhævet som en førstehjælpskasse til biodiversiteten – det er nemlig den almindelige antagelse, at vådområder fører til større mangfoldighed af planter og vild natur.

Men effekten er udeblevet lader det til. 

Et nyt studie fra en Ph.D.-studerende fra Københavns Universitet viser, at artsrigdommen af planter halter – selv ved vådområder der er genoprettet for 17 år siden.

Det skriver Universitetet i en pressemeddelelse.

Marta Baumane, der er biolog og Ph.D.-studerende ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og førsteforfatter til studiet fortæller:

”Der har været en utrolig lille udvikling i biodiversiteten, siden vådområderne blev genetableret. Det gælder uanset om områderne har været genoprettet i syv eller 17 år - de har alle meget lav artsrigdom af planter, og de få planter der findes i områderne, er så almindelige, at de i forhold til biodiversitet er uinteressante", siger hun.

Forskerne har undersøgt 10 vådområder på Fyn, der er genoprettet mellem 2001 og 2011. Genopretningen har blandt andet bestået i at fjerne eller frakoble dræn og genslynge vandløb. 

Hvor naturlige vådområder i Danmark har en arts-rig-dom på omkring 40 forskellige planter pr. 4 kvadratmeter, fandt man blot 9,5 forskellige arter på samme område ved de genoprettede vådområder.

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment, peger på, at der er brug for yderligere indsatser, hvis vådområder skal komme til at ligne naturlige vådområder.

For det nytter ikke noget bare at give områderne længere tid.

”Vores gæt er, at det vil tage mindst 100 år, før vådområderne vil ligne naturlige vådområder i arts-rigdom”, siger Marta Baumane.

Forfatterne peger på, at der både skal sættes ind over for mængden af nærringsstoffer, der siver ud i vandmiljøet, samt at man kan prøve at plante frø fra andre arter og på den måde hjælpe naturen i gang.

Hør historien og flere andre nyheder i mandagens nyhedsoverblik ovenfor.

Hør flere episoder