Måbende børn så dissekering af so på dyrskue

Odense Zoo har igen i år en fuldvoksen gris med på Det Fynske Dyrskue, der blev skåret op så lever, tarm og lunger var til frit skue.

"Aaaad hvor er det ulækkert" og "det lugter", råbene var mange, da Odense Zoo begyndte at skære en fuldvoksen so op.

Rundt omkring bordet, der er stillet op ved ringscenen midt på Det Fynske Dyrskue, står allerede mange børn.

På dagsprogrammet står dissekering af en godt 100 kg so, og alt fra patter til klove, hjerte, tarme og lever skal indspiceres.

"Grisene minder lidt om os inden i. Det er det, I skal tænke på, når vi lukker op her, så minder det om, hvordan vi ser ud inden i", siger Lærke Dahl, der sammen med sin kollega Frederikke Agerup er de to dyrepassere fra zoo, der har fået opgaven med at skære svinet op.


Lungerne kan pustet op - så det gjorde Frederikke Agerup, der puster i en gummislange sat på svinets luftrør. Lærke Dahl holder lungerne op for børnene.

Ulækkert og lærerigt

En af dem der kommet for at dissekeringen er lærer Martin Høy fra Tingløkkeskolen ved Odense. Skolen har omkring 600 børn med på pladsen, og Martin Høy har fem elever fra 1. klasse med for at se dyret indefra.

"De får virkelig nogle oplevelser med herfra. Mindst to af de førsteklasser, som jeg har med spiser gris, så det giver god mening, at de ser, hvordan det foregår, når man laver maden", siger Martin Høy til landbrugsavisen.dk.

Ifølge de lidt ældre piger fra Tingløkkeskolen, er dissekeringen ulækker og det lugter. Men de nysgerrige førsteklasser har kæmpet sig helt op foran. En enkelt trænger dog gennem rækkerne af mennesker for at udbryde begejstret til Martin Høy:

"Hun skærer benet af den!".

I armene har drengen en ordentlig bunke uld, for han har også lige været ovre at prøve at klippe et får.


Alle kan få lov at prøve at klippe et får hos Lindely Texel nær ringscenen.

Vigtigt at lære børnene om dyrene

At dyrskuerne gerne inviterer børn, dagplejer, skoler og alle, der ikke beskæftiger sig med landbruget til daglig forstår Frederikke Agerup godt.

"Det er virkelig god formidling, det er vigtigt at børnene ser, hvor kødet kommer fra og har respekt for, at det har været et levende dyr. Vi kan være med til at give børnene en øjenåbner og lære dem, at dyrene minder om os inden i", siger hun.

Odense Zoo har de sidste mange år været på dyrskuet for at dissekere dyr. Men det er det første år Frederikke Agerup er med. 

Soen bliver ikke brugt til føde for zoo's dyr efter dissikeringen af sundhedsmæssige årsager.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle