Det hjælper ikke noget at måle på drænvandet, hvis målene i vandmiljøet er for høje.
Det er målene i hav og fjord, der er det vigtigste, når det gælder miljøregulering. Det siger Ivar Ravn, direktør på Videncentret for Landbrug, der holdt indlæg om kvælstof i Landbosyd mandag aften for op mod 200 landmænd.
»Vi kan måle så meget det skal være i drænvandet. Hvis målene for, hvad vi skal nå, ikke er realistiske, nytter det ikke noget,« siger han.
Han peger på, at landbruget er nået længere med at reducere udledningen, end politikerne vi erkende. Det har Videncentret for Landbrug sagt længe, og de seneste rapporter fra DCE, Aarhus Universitet, bekræfter det at landbruget er nået 6.600 ton længere end antaget af Miljøministeriet i modelberegningerne.
Mål på output ikke input
Videncentrets tilgang til kvælstofregulering i fremtiden er, at det skal ske på output og ikke input. Indsatsen skal især ske ude i vandmiljøet, det vil sige fjordene. Skal man op på land med virkemidler, skal det ikke gå ud over markerne, men kunne for eksempel være med minivådområder.
»Vi tror, at minivådområder, hvor man samler drænvand bliver et hit,« siger han.
VFL er blevet beskyldt for, at de laver retentionskort sammen med myndighederne. Det afviser Ivar Ravn.
»Vi arbejder hver dag på at gøre landmænd rigere og lykkeligere, men jeg må erkende, at vi ikke er helt i mål,« siger han.
