Mål nået: 6.190 landmænd er klar til efterafgrøder

Der kommer intet krav om etablering af efterafgrøder - for målet er nået, melder Landbrugsstyrelsen.

Behovet og målet er nået - og dermed kommer der ikke obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder i2019.

Det melder Landbrugsstyrelsen, der nu har gjort ansøgninerne op efter runden for målrettet kvælstofregulering er lukket.

I alt har 6.190 landmænd søgt om at etablere 139.300 hektar frivillige efterafgrøder og alternative virkemidler i 2019, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Og det svarer til, hvad der er behov for i år.

Dermed bliver der ikke noget obligatorisk krav i år.

Målrettet kvælstofregulering er en del af Fødevare- og landbrugspakken. Det er en frivillig tilskudsordning, hvor etablering af efterafgrøder eller en række alternativer til efterafgrøder i områder med et særligt behov kompenseres med 529 kr. pr. hektar. Hvis etableringen ikke sker frivilligt, vil der blive indført et obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder, som ikke udløser tilskud.

I 2018 var der et obligatorisk krav på knap 2.800 hektar efterafgrøder. De 139.300 hektar svarer til en kvælstofreduktion på knap 1.167 ton og opfylder dermed stort set det udmeldte indsatsbehov for 2019.

Obs. Artiklen er opdateret kl. 19.09 med præcisering af, at de 139.300 hektar svarer til en kvælstofreduktion på knap 1.167 ton og opfylder dermed stort set det udmeldte indsatsbehov for 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle