Målrettet regulering – et paradigmeskifte i den danske miljøregulering

I nogle landskaber forsvinder alt det kvælstof, der tabes fra marken, inden det når havet. Denne viden anvendes i den målrettede regulering til at prioritere indsatsen, hvor det giver størst effekt på det lokale vandmiljø.

Af Charlotte Kjærgaard, Chefforsker, Miljø, Seges.

15. maj 2018 blev der truffet politisk aftale om en målrettet kvælstofregulering. Det betyder, at landbruget fra 2019 vil blive reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle, i stedet for de samme miljøregler i hele landet. Landmænd i forskellige områder vil fra 2019 således blive mødt af forskellige miljømål. Den målrettede indsats vil samlet set gøre det billigere for landbruget at nå de forpligtigede reduktioner i kvælstofudledningen, fordi man undlader at lave indsatser, hvor det alligevel ikke har effekt på vandmiljøet.

Store forskelle i kvælstofretention

I gennemsnit er det kun en tredjedel af det kvælstof, der tabes fra marken, som ender i havet. To tredjedele omsættes til frit atmosfærisk kvælstofgas under transporten fra mark til kyst. Omsætningen af kvælstof til kvælstofgas, også kaldet kvælstofretention, sker ved hjælp af bakterier under iltfrie betingelser.

Processen foregår i varierende omfang, når kvælstof under transporten fra mark til kyst passerer via grundvand, vådområder og søer. Der er store geografiske variationer i kvælstofretentionen mellem de mere end 3.000 ID15-oplande, som dækker hele landet. I nogle oplande forsvinder mere end 90 pct. af det kvælstof, der tabes fra marken, inden det ender i havet, mens det andre steder er under 10 pct. Det, der afgør, hvor meget kvælstof der ender i havet, er bestemt af kvælstoffets vej fra mark til kyst.

På arealer, som ikke er drænede, udvaskes kvælstof fra marken via grundvandet. I grundvandet kan kvælstof omsættes i de iltfrie lag. Kvælstofretentionen i grundvandet varierer mellem ID15-oplande fra 0 til 100 pct.

På drænede arealer vil noget af det kvælstof, der tabes fra rodzonen, opfanges af dræn. Når kvælstof udvaskes direkte fra marken til vandløbet via dræn, udnyttes den naturlige kvælstofretention ikke. Selvom retentionen er lavere på de drænede lerjorder, er kvælstofudvaskningen fra rodzonen generelt også lavere, og kvælstofudledningen er således ikke nødvendigvis større på de drænede lerjorder.

På nogle jordtyper kan der være forhold i rodzonen, der betyder, at kvælstof omsættes, inden det når ned til dræn eller grundvand. Kvælstofretentionen i rodzonen kan være i størrelsesorden 25-75 pct.

På vejen fra mark til kyst kan kvælstof fra dræn eller grundvand omsættes, hvis det passerer vådområder, våde enge og tørvejorde. Kvælstofretentionen i vådområder, våde enge og tørvejorde varierer fra 50-90 pct.

Hvis kvælstoffet når vandløbet, kan der også her ske en omsætning under transporten via søer eller vådområder. Kvælstofretentionen i danske vandløbssystemer varierer fra 0-100 pct.

Klik på billedet for at se en større version.

Hvor meget betyder kvælstofretentionen i praksis?

Oplandet, der afvander til Randers Fjord via Gudenåen, er et meget stort opland på 193.500 ha, hvor kvælstofretentionen varierer meget. Længst opstrøms fra Randers Fjord er kvælstofretentionen på 100 pct. Alt kvælstof, der udvaskes fra marken, forsvinder altså under den lange transport i Gudenåen via store søer og vådområder. Bevæger man sig tættere på Randers Fjord, bliver kvælstofretentionen gradvist lavere, og i den sidste del af oplandet inden fjorden er kvælstofretention nede på 40 pct. Det har derfor stor betydning, hvor man placerer virkemidlerne.

Selv ved samme kvælstofudvaskning fra marken på 50 kg N pr. ha varierer den mængde kvælstof, der når frem til Randers Fjord, fra 0 til 30 kg pr. ha afhængigt af opland. Hvis der for de tre oplande anvendes et virkemiddel (f.eks. efterafgrøder), der reducerer kvælstofudvaskningen til 20 kg N pr. ha for alle marker, mindskes kvælstofudledningen til Randers Fjord for opland 2 og 3. Da der i forvejen ikke var en kvælstofudledning for opland 1, kan der ikke opnås noget miljøeffekt i Randers Fjord ved at placere efterafgrøder i dette opland. Efterafgrøder kan dog stadig have en effekt i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Den største kvælstofeffekt på Randers Fjord kan opnås i opland 3, hvor kvælstofretentionen var lavest. Hvis det koster det samme at anvende virkemidlet, får man mest effekt i Randers Fjord ved at bruge virkemidlet i opland 3.

Det er væsentligt at påpege, at kortlægningen af kvælstofretentionen er behæftet med en relativt stor usikkerhed, og der kan forekomme betydelige variationer inden for ID15-oplande.

Udvaskning som i år 1900, men mere ender i havet

Kvælstofretentionen udtrykker, hvor effektivt de naturgivne forhold i det konkrete opland bidrager til at omsætte det kvælstof, der tabes fra marken. Men kvælstofretentionen i et opland er ikke en permanent tilstand. Kvælstofretentionen kan øges, og her er der læring at hente fra historien. Aarhus Universitet har for nylig beregnet, at kvælstoftabet fra markens rodzone i dag gennemsnitligt er på niveau med udvaskningen i år 1900, hvor landbrugsarealet var lidt større end i dag. Året 1900 er centralt, da referencetilstanden for de danske vandområder er fastsat som miljøtilstanden i år 1900.

Selv om udvaskningen fra rodzonen i dag gennemsnitligt er på samme niveau som i år 1900, er der den forskel, at en større andel af det kvælstof, der tabes fra rodzonen i dag, når frem til kysten. Forklaringen er, at vi ikke længere har den samme kvælstofretention i landskabet. Dette skyldes, dels at vi har flere drænede jorde, dels at vi har færre vådområder. Dræning er en forudsætning for at dyrke jorden, men kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, transporteres via drænene direkte ud til vandløbet. Mere end 50 pct. af de danske landbrugsarealer er i dag drænede.

Vi har samtidig færre vådområder. Vådområder kan populært betragtes som landskabets nyrer i forhold til kvælstof. Afvanding af vådområder har sammen med et større drænet areal reduceret den naturlige kvælstofretention i mange oplande. Det positive budskab er, at vi faktisk kan gøre noget ved det. Det, vi har tabt i kvælstofretention, kan genvindes.

Landskabets kvælstof-retention kan øges

Det danske landskab byder på mange uudnyttede muligheder for at øge kvælstofretentionen. Hvis vi fortsat vil dyrke jorden, kan vi ikke fjerne markens dræn, men vi kan blive meget bedre til at udnytte den naturlige selvrensende evne, forskellige landskaber tilbyder. Der, hvor mulighederne ikke findes naturligt, kan vi skabe dem i form af landskabsfiltre, der kan rense drænvandet. Vi kan i stort omfang afkoble produktionen på marken fra miljøbelastningen af overfladevand, hvis vi (gen)etablerer filtre i landskabet. Dermed kan vi både sikre grundlaget for en bæredygtig landbrugsproduktion og et godt vandmiljø.

I LandbrugsAvisen, der udkommer torsdag og fredag kan du læse, hvordan kvælstofretention kan øges både ved at udnytte de naturgivne potentialer og ved at etablere filtre i landskabet.

Faktaboks

Vil du vide mere?

  • Viden om målrettet regulering, målrettet indsats, virkemidler mv.

www.kvælstofindsats.dk


  • Viden om kvælstof. Se bl.a. videoer og pjece om kvælstof.

www.landbrugsinfo.dk/kvaelstof

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle