Månedens dyreste: Gods med 16 værelser og 248 hektar

Nakkebølle Gods sat til salg.

I første række til Nakkebølle Fjord på Sydfyn ligger kan du nu købe Nakkebølle Gods med 16 værelser og tilhørende 248 hektar. Prisen er sat til 90 mio. kr., og det er en ejendom, hvor ”potentialerne er mange”, som ejendomsmægler Adam Schnack skriver i salgsannoncen.

Godset er pt. den dyreste af de over 60.000 ejendomme, boligportalen boliga.dk viser i søgeresultatet over ejendomme beliggende i hele Danmark. 

Til ejendommen hører 248 hektar. De 115 hektar er ager, vådområde udgør 110 hektar, heraf 85 hektar sø og læhegn, og vildtremisser og haveanlæg udgør de resterende 23 hektar.

Mægleren anfører videre, at der de seneste tyve år har været sublime betingelser for jagt, hvor betingelserne for specielt ande- og fasanjagt har været fremelsket, og der afholdes hvert år otte store jagter på ejendommen.

Beboelsesbygningerne fordeler sig på hovedhusets 724 m2, en gennemrenoveret sidebygning på 177 m2 og en sideliggende anneksbygning på 223 etagemeter. Tæt på hovedhuset ligger et meget stråtækt havehus, som er indrettet som gæstehus med overdækket terrasseområde.

Dertil er der en lang række tilknyttet bygninger, som er indrettet som gæsteboliger, lader, staldbygning, garage, værksted og jagthus/gildesal, som til sammen udgør ca. 3.500 m2.

Læs mere og se billederne på mægler Adam Schnacks hjemmeside

https://adamschnack.dk/bolig/78914/oestergyden-3a-5600-faaborg

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle