Mælk og kød er også en del af en sund og varieret kost

Af Ida M.L.D. Storm, sektordirektør, Sektor for Kvæg, L&F

Traditionen tro er januar måned fuld af gode råd til, hvordan man lever sundt. Særligt gode råd om kost fylder - med slankekure, hvid januar og nytårsforsætter om en ny – og underforstået sundere – livsstil.

Vi spiser selvfølgelig for at blive mætte, men andre parametre spiller også ind på godt og ondt. Maden skal smage godt, være nem at få fat i og nem at tilberede. Derudover er der også mange, som har fokus på det aftryk, produktionen af vores fødevarer har på resten af verden.

Det går vi i landbruget og fødevareproduktionen også op i, og i Danmark har vi stort fokus på ansvarlig produktion: dyrevelfærd, sporbarhed, fødevaresikkerhed, miljø og klima. Vi forstår at producere mad af høj kvalitet med lavt aftryk per enhed.

I junglen af gode råd er de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen en god rettelinje. Det første og overordnede kostråd lyder "Spis planterigt, varieret og ikke for meget".

Det er dog de færreste, der følger kostrådene. Mange af os spiser for lidt af det grønne og lidt for meget af det søde. Også når det gælder kød, spiser flere for meget set i forhold til den anbefalede mængde på cirka 350 gram om ugen. Vil man gerne vil have en god, stor bøf lørdag aften, er der ikke meget tilbage af ugens ration at putte i frikadellerne eller madpakken i hverdagene.

Så vi vil have godt af at vænne os til at spise mindre, men godt kød.

I forsøget på at nedsætte kødindtaget vælger nogle at erstatte kødet med præ-fabrikerede, plantebaserede alternativer. Det er der som sådan ikke noget galt i – blot man er opmærksom på, at næringsindholdet ikke (nødvendigvis) er ens, ligesom optageligheden af næringsstofferne fra de plantebaserede alternativer ej heller er på linje med kød. I et nyere studie fra fra Chalmers Universitet i Sverige ser vi netop, at selv om de plantebaserede kød-erstatninger indeholder en hel del jern og zink, er kroppen ikke i stand til at optage disse mineraler i samme grad, som kroppen optager jern og zink fra kød. Derfor kan det være ganske fint at spise kød-erstatninger en gang imellem, men de kan ikke én-til-én erstatte kød.

Lidt det samme ser vi, når det gælder alternativer til mælk. Her har DTU Fødevareinstituttet analyseret en række plantedrikke og konstaterer, at »plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger«. Der kan være mange grunde til at vælge plantedrik, og der er intet galt i at putte havredrik i sin kaffe eller i bagværket, men hvis man erstatter al mælk med de plantebaserede alternativer, skal man være opmærksom på, at der er nogle næringsstoffer, man kan komme til at mangle.

Jeg er stor fortaler for, at vi varierer vores kost. Jeg elsker en hot indisk grøntsagskarry med kikærter, en fransk løgsuppe med grillede ostebrød, og blomkålsgratin er en fast tilbagevendende klassiker på menuen derhjemme. Ligesom jeg elsker en hakkebøf med bløde løg og en god steak på grillen en sommerdag. Der skal være plads til lidt af det hele, også kød og mejeriprodukter – præcis som kostrådene fastslår.